Tilbud – Cotes du Rhone
Cotes de Rhone
Kære Vinvenner
Her er et godt tilbud på gode vine – velegnet til alle kødretter og LAM.
Se uddybende beskrivelse nedenfor.
6 spændende flasker. Spar 168,-
Betal kun 790,-
Chateauneuf du Pape, AOP 2014, Pierre Vidal Nummererede flasker. Lille produktion
320,- kr.
Pierre Vidal
er en fremstormende ung vinmager. Han er uddannet i Bourgogne, men flyttede til Châteauneuf-du-Pape for 10 år siden sammen med sin kone for at udleve sin store drøm om at producere sine egne vine. Han udvælger selv de enkelte parceller og har hånd om hvert enkelt lille skridt fra mark til flaske…Fremtidens mand i Rhônedalen!
Vinen er produceret på 70% Grenache, 15% Syrah og 15% Mourvedre, der er håndhøstet og har gennemgået dobbelt sortering. Druerne kommer fra 7 forskellige parceller i området, som Pierre Vidal har adgang til. Druerne fra hver parcel er vinificeret særskilt, hvorefter de er lagt på fad (228L) af fransk eg i 18 måneder. Vinen tappes derefter ufiltreret for at få det mest optimale udtryk i oplevelsen. En temperamentsfuld vin, der har det hele, mokka, peber, sorte frugter i næsen, der munder ud i en frugtrig mundfuld af røde bær, lakrids og et let strejf af vanilje. En stor og flot vin!
Serverings-TIPS: Servér vinen ved 16-17 grader til langtidsstegt lam, kraftige simreretter, store bøffer eller gode modne oste.
Crozes Hermitage, La Croix des Auges, 2012, Pierre Vidal
260,- kr.
Er produceret på 100% Syrah druer, der nænsomt er håndplukket fra 4 forskellige parceller i Crozes-Hermitage, nøje udvalgt af Pierre Vidal. Hver enkelt parcel er vinificeret særskilt og lageret på små franske egefade, hvorefter Pierre har sammenstukket vinen fra fadene, således at de efter hans smag rammer det perfekte billede af Crozes-Hermitage. Det er en kompleks vin. Der er toner af kirsebær, solbær og krydderier i næsen. I munden er der noter af sød blomme, solbær og pepper. Eftersmagen er lang og elegant, med friske noter af mynte og lidt lakrids.
Serverings-TIPS: Serveringstemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Vinen passer rigtig godt til bl.a. rødt kød fra grillen, vildt, ande- og flæskesteg, simreretter og gode modne oste.
Gode anmeldelser Le Guide Hachette des Vins 2015
Chateau Grand Dignitare, Gadagne, Cotes de Rhone Villages, AOP 2013
109,- kr.
Châteauneuf-de-Gadagne er byen, som lægger navn til den allernyeste appellation i Rhône. Området har længe været kendt for at producere helt ekstraordinært gode rødvine. Og belønningen er egen appellation: Gadagne.
Vinområdet Gadagne er beliggende på et plateau i over 100 meters højde mellem bakkedragene på dørtrinet til Avignon. Her har der siden de tidligste tider været produceret vin. De gamle vinstokke, som er Grenache, Syrah, Cinsault, Carignan og Mouvèdre, står i en undergrund af kalkholdig jord, der er dækket af små glatte sten.
Château Grand Dignitaire produceres helt traditionelt. Det er en mørk og dyb lilla vin med en kraftig og aromatisk aroma af læder, krydderier, solbær og blåbær. Smagen er kraftig og fyldig med masser af tanniner og moden frugt. Vinen har en dejlig lang og varmende eftersmag.
Serverings-TIPS: Serveringstemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Vinen er meget velegnet til kraftige og også krydrede kødretter såsom vildt, andesteg, flæskesteg eller en god oksesteg med kraftigt tilbehør. Den er også glimrende at servere til meget stærke og kraftige oste.
5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk der skrev: ʺEn af de bedste – en fremragende og lækker vin med blød frugt, fin krydring, syre og sødme. Alt i fornem balanceʺ.
Croix Valong “la Legende” AOP 2013, Demazet
119,- kr.
Med Croix Valong i glasset har du den helt perfekt vin fra Rhônedalen. Balancen mellem pris og kvalitet er helt unik. En vin med kraft og fylde og en helt utrolig evne til at matche selv de mest kraftige kødretter.
Croix Valong er produceret på druerne Grenache og Syrah fra gamle vinstokke. Vinifikationen er traditionel med fadlagring på egefade. Omkring 15% af vinen lagres på helt nye og friske fade.
Denne traditionelle produktion giver vinen en meget dybrød, næsten helt sort farve. Duften vækker minder om meget mørke koncentrerede kirsebær. Smagen er koncentreret og tæt med solbæraromaer. Eftersmagen er lang og vedhængende. En vin med en fin balance, og bløde tanniner – dog med et velmenende “bid”, der gør den særdeles velegnet til kraftige kødretter.
Guld på guld…
Croix Valong har fået mange fine anmeldelser og medaljer for den fine kvalitet. Bl.a. Guldmedalje i både Paris og Mâcon i 2013.
Serverings TIPS Serveringstemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Vinen er meget velegnet til de mest kraftige og krydrede kødretter, eksempelvis flæskesteg, andesteg, lammekølle med masser af hvidløg, eller en god krydret sammenkogt ret.
Château de Peyguerol, AOP 2014 blev en overlegen vinder af magasinet Smag og Behags store smagningen af årstidens vine.
75,- kr.
Testvinder i Smag og Behag, der skrev; “Ungdommelig og åben frugtighed med nogle smågrønne, urtede toner a la tidsel og græs, men også en aromatisk dybde, der forstærkes af mundens fine frugt og en flot eftersmag af bitre kirsebær. Rigtig god og enormt bredspektret allroundvin til mørkt kød, fx klassisk lammekølle, eller til kraftige grøntsagsretter, hvis du serverer vinen en smule køligt (15-16 grader). Imponerende pris!”
Vinområdet Costières de Nîmes er den sydvestlige appellation, der i en blød bue afslutter den sydlige ende af Rhônedalen. Her produceres en række rødvine der virkelig kan betegnes som “value for money”. Igennem det seneste årti har produktionen været stødt stigende, og det har kvaliteten også været hos flere af områdets producenter.
Markerne på Château de Peyguerol er beplantet med de traditionelle druer for Rhône, nemlig Syrah og Grenache.
Château de Peyguerol er et mønstereksempel på en vin fra Nîmes, hvor der IKKE er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Den burde faktisk koste lidt mere.
5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk, der skrev: “Elegant og meget lækker rødvin – en rigtig god, ret let og harmonisk Rhônevin med en ren og frisk saft og fint krydderi. En vin til lettere kødretter. Prisen er rimelig. Den gav den femte stjerne”.