Vinkassen no. 106 B
“VINKASSEN” no. 106 B
TEMA: Hvid og Rose vine fra ”Hele Verden” – Tyskland, Frankrig, Spanien, New Zealand, Sydafrika, USA, Portugal……
Vinkassen no. 106 B skal bestilles særskilt
Riesling Trocken, 2016, Hörner, Pfalz, Tyskland.
Riesling er indbegrebet af Pfalz, og det er naturligvis også den mest plantede drue hos familien Hörner. Johannes Hörner producerer en ret eksotisk og charmerende Riesling med masser af toner i retning af lyse frugter, abrikos og blommer. Smagen er velafbalanceret med en god syre og lidt citrusfrugt i afslutningen. Serveringstemperaturen bør ikke overstige 7-9 grader. Vinen er velegnet som aperitif eller til fiskeretter, skaldyr og sushi.
Ny Vin Petit Chablis, 2015, Olivier Tricon, Frankrig
Med denne Petit Chablis søger Olivier Tricon friskhed og frugt. Det er en meget mineralsk hvidvin, uden fadpåvirkning, hvilket gør vinen meget livlig, forfriskende og indbydende med en lækker frugtrig eftersmag. Skønt.
Som lillebror til den traditionelle Chablis fra Maison Tricon, er denne Petit Chablis lettere i stilen, og mere anvendelig som en god og forfriskende aperitif. Vinen er også meget velegnet til grillet eller stegt fisk eller skaldyr.
Primera Luna, Airen og Verdejo, 2017, Morgante, Vino de la Tierra de Castilla, Spanien
Skøn hvidvin produceret på de to spanske druer, Airen og Verdejo. Klar og strålende vin med elegante strågule reflekser. Intens og med lang finish. Noter af citrus, lime og passionsfrugt. God til salater, skaldyr, pastaretter og cremede oste.
Ny Vin Tower Rock Sauvignon Blanc, 2017, New Zealand
En klassisk og sprød hvidvin med en indbydende duft af græs, urter og stikkelsbær. Det er netop denne stilart, som har sat Marlborough regionen på landkortet
Vinregionen Marlborough er kendt som en “cool climate” region med en lang vækstsæson der giver hvidvine, som er spillevende med god mineralitet og en solid og gennemtrængende frugtsmag. Det er New Zealand s største vinregion. Den ligger på den nordøstlige del af Sydøen.
Tower Rock produceres af én af regionens mest anerkendte vinerier, og druerne høstes i Wairau og Awatere Valley.
Serveringtemperaturen bør ikke overstige 7-8 grader. Denne lækre Sauvignon Blanc er en god solid “allround” hvidvin, som kan sættes til mange forskellige fiske- og skaldyrsretter. Men det er også en vin, der kan gå som et perfekt supplement til lette kødretter, pasta, salater eller til retter fra det asiatisk køkken. Tower Rock Sauvignon Blanc er også en perfekt aperitif-vin.
MAN Chenin Blanc, Coastal Region
Der er altid stor forventning til Chenin Blanc fra Sydafrika. Med god grund. Denne drue er nemlig ofte ingrediensen i de absolut bedste hvide vine fra de kanter. MAN Vintners Chenin Blanc er et pragteksemplar.
Lækker halvfed med en tæt frugtkødsfyldt fornemmelse i munden. En skøn tone af søde citroner springer i smagsløgene, med en fin afstemt syre og en skøn ligefrem stil i den mineralske afdeling.
En vin som viser hele sit potentiale ved servering til mad. Og den kan bære det meste, lige fra lyst grillet kød til alle afdelinger inden for fisk og skaldyr. Selv meget krydrede retter kan have glæde af denne bragende gode Chenin Blanc.
5 af 5 stjerner i Vin-Avisen
Chardonnay, 2016, Raymond, Napa Valley, Californien.
En meget kompleks og elegant Chardonnay med masser af melon, citrusfrugt, røg og lyse blomster. Vinen har en righoldig og frisk eftersmag med den fedme og intensitet der forventes af en velproduceret Chardonnay. Raymonds er en klassisk Chardonnay, der kræver lidt tid i glasset inden den folder sig rigtig ud. En vin som denne kan drikkes indenfor de første 5-6 år efter høståret, men vinen har også et fantastisk lagringspotentiale.
Der venter den tålmodige en meget rig og kompleks vinoplevelse, hvis vinen lagres under de rette konditioner i op til 10-12 år. Serveringstemperaturen skal ligge omkring 10-12 grader. Denne Chardonnay kan med fordel serveres til østers og andre skaldyr, fiskeretter eller milde oste.
Ny Vin Vallegre Rose, 2018, Viste Allegre, Portugal
Fra Cima Corgo i Douro-dalen – nærmere bestemt Quinta de Vista Alegre, kommer denne fine og elegante rosé produceret på Touriga Nacional og Touriga Franc. Vinen er en fremragende aperitif, men går også perfekt til salater, fisk og skaldyr, pasta og risotto, lystkød, pizza og det orientalske køkken.
Ny Vin Flor del Paramo, Rosado,2018, Spanien
En af få vine i verden produceret på Prieto Picudo – en unik og ret ukendt drue der vokser i det sydlige León.
Vinen har en smuk hindbær-rød farve kombineret med den aromatiske intensitet fra Prieto Picudo druen. I næsen er tydelige noter af røde frugter – hindbær og jordbær. Smagen er frisk og afbalanceret med en let sødme. En lang og behagelig eftersmag fuldender oplevelsen. Bør nydes ved 8-10° og kan nydes som aperitif eller til sommerens mange dejlige retter.
”La Voliera”, Rosato, IGT, 2016, Girolamo, Apulien.
Denne dejlige friske rosato er fremstillet på et mix af Negroamaro, Primitivo, Montepulciano og Syrah. ”Year by year our oenologist chooses the right mix in order to express the taste og the region”. Flot duft af frugt, hindbær, jordbær. Velegnet som aperitif eller til forretter og fiskeretter. Serveres v. 8-10 gr
Sirius Bordeaux Rosé, 2017, Sichel, Frankrig
En meget populær rosévin fra Bordeaux. Den oser af kvalitet. Produceret af teamet bag Maison Sichel…
En vin der lever op til alt hvad Bordeaux Rosé står for. Vinen er produceret på Merlot og Cabernet Sauvignon, som nænsomt er presset og verificeret for at give den flotte farve samt masser af friskhed. Når man stikker næsen i glasset, vil man opdage at det er noter af hindbær, skovjordbær samt lidt stikkelsbær. I smagen opdager man lidt af de samme noter som i duften. Det hele samles i en dejlig frisk og imødekommende eftersmag. Et godt køb. En Rosé der udstråler kvalitet.
Serveringtemperaturen bør ikke overstige 10-11 grader. Sirius Rosé er en god medspiller til lette retter af lys fisk, eller til den store skål dampede blåmuslinger, der samler folk omkring bordet.
Château de Peyguerol Rose, 2018, Frankrig
En forfriskende lækker rosevin, der også smager af noget. Nyd den til grillretter, lyst kød, salater, pasta eller meget krydrede kødretter.
5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk – der skrev:
“Let og saftig rosévin på druerne Grenache og Syrah. Den har god frugt, en lille fedme og noter af citrus og fersken. Velegnet både til mad og som terrassevin”.
Vinområdet Costières de Nîmes er den sydvestlige appellation, der i en blød bue afslutter den sydlige ende af Rhônedalen. Her produceres en række vine der virkelig kan betegnes som “value for money”. Igennem det seneste årti har produktionen været stødt stigende, og det har kvaliteten også været hos flere af områdets producenter. Markerne på Château de Peyguerol er beplantet med de traditionelle druer for Rhône, nemlig Syrah og Grenache.
Château Armurey, Bordeaux Clairet, 2017, Frankrig
En lækker forfriskning, der kan anvendes til rigtig mange lette sommerretter. Clairet produceres som en rosé, hvor mosten har længere kontakt med drueskallerne, og vinen fremstår derfor som en mellemting mellem en hvidvin og en rødvin. Clairet er meget mørkere i farven end en Bordeaux Rosé. Vinen kan produceres i hele Bordeaux regionen. Det er ofte Merlot, der dominerer i disse vine, men også Bordeaux´ andre blå druetyper kan indgå.
Château Armurey har en lækker indbydende og appetitvækkende duft af jordbær, ribs eller granatæbler. Det er en frisk og læskende vin med en silkeagtig struktur og et moderat lille tanninbid.
Clairet kan med fordel drikkes køleskabskold som aperitif, og i sommermånederne til picnic eller grillretter på en varm aften.
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 10-11 grader. Château Armurey er en god medspiller til lette retter, lyst kød og fisk eller til den store skål dampede blåmuslinger.
1 fl. Riesling Trochen | 109,- |
1 fl. Petit Chablis | 155,- |
1 fl. Luna | 69,- |
1 fl. Tower Rock | 99,- |
1 fl. MAN Chenin Blanc | 75,- |
1 fl. Raymond Chardonnay | 129,- |
1 fl. Vallegre | 99,- |
1 fl. Flor del Paramo | 79,- |
1 fl. La Voliera | 89,- |
1 fl. Sirius | 90,- |
1 fl. Peyguerol | 69,- |
1 fl. Armurey | 95,- |
I alt | 1.157,- |
Rabat: | 258,- |
Du betaler | 899,- |
Ved køb af Vinkassen no. 106 B får du ét lod
Ved køb af Vinkassen no. 106 + 106 A + 106 B får du tre lodder i månedens lodtrækning om:
1 Gavekort. Værdi 250,-
Vinkasserne er klar til afhentning fra uge 23 – eller leveres i uge 23
Afbestilling af Vinkassen no. 106 senest d. 02.06.2019
Tlf. 21783592 E mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.