Vinkassen no. 112 A
Vinkassen no. 112 A
TEMA: Topvine Piemonte og Sardinien
HUSK – denne kasse skal bestilles særskilt
Ny Vin! Cannonau Riserva, DOC, 2017, Sardinien.
Druerne til Sella & Mosca’s ”flagskib” høstes fra vinmarker, der kun ligger et stenkast fra havet.
Druerne vokser i de varme og sandede jorde i Algehero-regionen. Vinifikationen er traditionel, og vinen lagres i 24 måneder, hvoraf minimum 12 måneder på store egetræsfade.
Vinen har en flot rubinrød farve. Aromaen, som roligt stiger op af glasset, har noter af violer, marmelade, blommer, solbær og orientalske krydderier. Smagen er fyldig og solid, velstruktureret og varm med toner af urter og bær. I eftersmagen fornemmes ”toastede” noter fra fadlagringen samt et væld af behagelige krydderier.
Serveringstemperaturen bør være mellem 16-18 grader. Vinen egner sig godt til kraftige kødretter, vildt og retter med lam samt til modne/lagrede oste.
Ny Vin! Tanca Farrà, Doc, 2015, Stella & Mosca, Sardinien
Er overvejende produceret på Cabernet Sauvignon med et lille ”skud” af gamle lokale sorter. Vinen lagres 12 måneder på franske fade og yderligere i 6 måneder på flaske, inden den forlader kælderen.
I næsen fornemmes aromaer af sorte kirsebær og sød pibetobak med nuancer af både anis og mynte. Det er virkelig en god mundfuld kvalitetsvin med en flot koncentration og en dejlig solbæragtig fylde, der afsluttes med en silkeblød fornemmelse, og en god længde i eftersmagen.
Serveringstemperaturen bør være mellem 16-18 grader. Vinen egner sig godt til kraftige kødretter, vildt eller modne og kraftige oste.
Tenuta Roccas Nebbiolo d’Alba ”Vigna Sorì Ornati”DOC 2016 Piemonte
Er produceret på Nebbiolo fra de af familiens marker, der ligger perfekt placeret mod syd-sydvest på de stejle skråninger nedenfor selve vingården. Vinifikationen er traditionel, og vinen lagres på egetræsfade i mindst et år.
Resultatet er en smuk og granatrød rødvin med en god intensitet. I næsen er vinen intens, blomstret (violer), frugtagtig (blomme og hindbær) og med krydrede noter. Smagen er tør, varm og kraftig med lette og elegante tanniner. Vinen er blød og afbalanceret, men samtidig med en god og stram friskhed. Serveringstemperaturen må ikke overstige 16/18 grader.
Denne dejlige Nebbiolo er velegnet til alt flyvende vildt samt til retter med lamme- og oksekød, og gerne med lidt kraftigt tilbehør.
Tenuta Rocca, Barolo, DOCG 2013, Piemonte.
Produceret på Nebbiolo fra de af familiens marker, der ligger perfekt placeret mod sydvest på de stejle skråninger nedenfor vingården.
Vinifikationen er traditionel, og vinen lagres i minimum to år på fad inden den tappes på flaske. Herefter lagres vinen i endnu et år, inden den forlader kælderen. Det er en robust Barolo af den gammeldags kaliber, som nemt kan gemmes i kælderen i op til tyve år fra høståret.
Smagen er ret intens og vedholdende med aromaer af violer, kirsebær, kanel, nelliker, vanilje og læder. Vinen er tør, varm og robust med en kraftig krop og perfekt afstemte tanniner. Den er blød, afbalanceret og med en intens og vedholdende eftersmag. Klassisk og lige efter bogen.
Serveringstemperaturen må ikke overstige 16/18 grader. Det er en vin, som kan klare selv meget kraftige retter. Server den eksempelvis til andesteg eller gammeldags grydestegt oksesteg, fjervildt, hårvildt eller til en god bøf. Den er også velegnet til lam og braiseret kød samt til gode modne oste.
2 fl. Cannonau Riserva 149,- | 298,- |
1 fl. Tanca Farra | 199,- |
2 fl. Nebbiolo d`Alba 179,- | 358,- |
1 fl. Barolo | 349,- |
I alt | 1.204,- |
Rabat: | 244,- |
Du betaler | 960,- |
Ved køb af Vinkassen no. 112 A får du ét lod
Ved køb af vinkassen no. 112 + 112 A + 112 B får du
tre lodder i månedens lodtrækning om:
1 Gavekort. Værdi 250,-
Vinkasserne er klar til afhentning d. 30.5. – eller leveres i uge 24
Sidste frist for afbestilling – 7.6.
Tlf. 21783592 E-mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen