Vinkassen no. 125
Vinkassen no. 125
TEMA: Tour de France – Fransk vin med ca. 26 % rabat.
Og en afstikker til Tyskland.
Ny vin Domaine Le Vieux Lavoir & Domaine Le Vieux Moulin, 2020, Cote de Rhone.
Det er næsten for godt til at være sandt. Mes Racines smager af meget mere, ja den er næsten helt Châteauneuf-du-Pape-agtig i stilen. Et virkelig godt køb! Med denne vin ønskede Sébastien Jouffret at ære sine rødder og hylde dem, der videregav dyrebar viden til ham. Mes Racines (mine rødder) er skabt i hans forfædres ånd, og er en fantastisk vin fra et storslået terroir med en særlig solrig eksponering.
Vinen har en flot og meget dyb rød farve. Den er kraftfuld, kompleks og med en fantastisk flot næse med noter af røde frugter, krydderier og kirsebær. Vinen har en smuk struktur, en god balance samt fine og silkebløde tanniner.
Serveringstemperaturen er ideel ved omkring 18°C. Vinen kan sættes til kraftige forretter, rødt kød, kraftige sammenkogte retter og oste.
Ny vin l’Estive Rouge, 2020, Ventoux (det skallede bjerg), Côte de Rhone.
Denne vin er produceret på druerne Carignan, Grenache og Syrah. Vinifikationen er traditionel med lagring på cementtanke. Denne traditionelle produktion giver vinen en meget intens rød farve. Duften vækker minder om jordbær, modne røde bær og krydderier. Smagen er rund og balanceret, med fløjlsbløde tanniner.
Druerne til denne dejlige Ventoux vokser på små udvalgte parceller på Mont Ventoux, hvor jordbunden består af et meget kalkholdigt ler. Her stortrives druerne Syrah, Grenache og Carignan, der er de klassiske sorter for Rhônevinen fra dette område.
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Vinen er meget velegnet til kraftige og krydrede kødretter, og er helt perfekt til grillet kød.
Château de Peyguerol, 2018/19, Costières de Nîmes, Frankrig.
Château de Peyguerol blev en overlegen vinder af magasinet Smag og Behags store smagning af årstidens vine.
Testvinder i Smag og Behag, der skrev.
“Ungdommelig og åben frugtighed med nogle smågrønne, urtede toner a la tidsel og græs, men også en aromatisk dybde, der forstærkes af mundens fine frugt og en flot eftersmag af bitre kirsebær. Rigtig god og enormt bredspektret allroundvin til mørkt kød, fx klassisk lammekølle, eller til kraftige grønsagsretter, hvis du serverer vinen en smule køligt (15-16 grader). Imponerende pris!”
Vinområdet Costières de Nîmes er den sydvestlige appellation, der i en blød bue afslutter den sydlige ende af Rhônedalen. Her produceres en række rødvine, der virkelig kan betegnes som “value for money”. Igennem det seneste årti har produktionen været støt stigende, og det har kvaliteten også været hos flere af områdets producenter. Markerne på Château de Peyguerol er beplantet med de traditionelle druer for Rhône, nemlig Syrah og Grenache.
Château de Peyguerol er et mønstereksempel på en vin fra Nîmes, hvor der IKKE er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Den burde faktisk koste lidt mere.
5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk, der skrev:
“Elegant og meget lækker rødvin – en rigtig god, ret let og harmonisk Rhônevin med en ren og frisk saft og fint krydderi. En vin til lettere kødretter. Prisen er rimelig. Den gav den femte stjerne”.
SIRIUS, 2016/18, Sichel, Bordeaux, Frankrig.
SIRIUS er en topklasse Bordeaux, der er produceret på de klassiske druer Merlot og Cabernet Sauvignon. Smagen er saftig og fyldig med masser af krydderier og solbærtoner. En vin med god power og kraft.
Familienavnet “Sichel” er blevet synonym for kvalitetsvine fra Bordeaux. Den velrespekterede familie er partejer i én af verdens mest kendte og ansete ejendomme, nemlig ingen ringere end selveste Château Palmer i Margaux. Endvidere ejer familien Château Angludet i Margaux. Og det er det selvsamme winemaker-team, som hvert år producerer SIRIUS, der virkelig er familiens ʺvalue for money-Bordeauxʺ. Se evt. mere på www.sichel.fr
Vinen er resultatet af en benhård sortering af de høstede druer. Produktionen er traditionel, og vinen lagres i 12 måneder på franske egefade. Vinen har i denne årgang fået Guldmedalje bl.a. ved Concoures Général Agricole i Paris.
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 19 grader. Vinen er velegnet til de fleste gode kødretter med ikke for krydret tilbehør. SIRIUS kan også nydes som et dejligt glas rødvin uden at man nødvendigvis serverer den til mad. Den kan nemt stå alene som et godt glas i utide.
5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk der skrev:
“I smagen oplagt en Bordeaux-rødvin med ren frugt og en saftig tørhed. Vinen er lavet i god “højre bred-stil” på druerne Merlot (60%) og Cabernet Sauvignon (40%)”.
Pinot Noir, IGP, 2020, Nic. Rager, Sydfrankrig
Nicolas Rager er en veluddannet winemaker, der trods sin unge alder har en hel del erfaring fra vinmarkerne rundt omkring i Europa. Han har en helt speciel forkærlighed for Pinot Noir, og med denne vin rammer han en meget lækker og frugtrig stil, hvor lagringen på eg også slår igennem med skønne vaniljeagtige toner.
Nicolas Rager er en veluddannet winemaker, der trods sin unge alder har en hel del erfaring fra vinmarkerne rundt omkring i Europa. Han har en helt speciel forkærlighed for Pinot Noir, og med denne vin rammer han en meget lækker og frugtrig stil, hvor lagringen på eg også slår igennem med skønne vaniljeagtige toner.
Bonusflasken:
Ny vin Johannes Weine, Späburgunder (Pinot Noir), 2020, Pfalz.
Johannes Hörner lykkes her med at skabe en virkelig elegant Spätburgunder (Pinot Noir) med masser af mineralske toner. Vinen er gæret og lagret på rustfrie ståltanke og har således bevaret den fine frugtkarakter med en livlig og parfumeret aroma af mørke frugter. Et særdeles charmerende glas vin med den velkendte lille sarte frugtsødme, som man ofte finder i tysk Pinot Noir.
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 16 grader. I sommermånederne kan det være en ren fornøjelse at drikke denne vin ved kølskabstemperatur. Vinen er velegnet til ikke for krydrede retter med kylling, lyst kød eller en dejlig charcuteri tallerken.
Forældrene Natascha og Axel Hörner var meget stolte, da sønnen Johannes i 2017 gik i luften med sin helt egen nye serie af kvalitetsvine. Familiens vingård ligger i landsbyen Knöringen i Pfalz i det sydvestlige hjørne af Tyskland med grænse til Frankrig (Alsace). I Knöringen er der næsten lige så mange hektar vinmarker som der er indbyggere (ca. 480 personer i alt).
Johannes Hörner, der er 4. generation på vingården, producerer sine vine næsten udelukkende med druer fra en lille parcel på familiens ejendom ved navn Hohenrain.
På familien Hörners vingård er beplantningen omkring 60 % grønne druer og 40 % blå druer. Den væsentligste grønne drue er ikke overraskende Riesling efterfulgt af Weissburgunder, Grauburgunder og Chardonnay. Familien har en kærlighed til Sauvignon Blanc, som de også eksperimenterer en del med, og som giver nogle friske og spændstige hvidvine. Blandt de blå druer er det naturligvis Spätburgunder der er førende. Det er familiens idé at producere let drikkelige vine, men samtidig vine af en god kvalitet med en god massiv frugt, tyngde og eftersmag. Og det lykkes til fulde.
3 fl. Chateau Peyguerol Cotes du Nimes | 79,00 | 237,00 |
3 fl. l `Estive | 79,00 | 237,00 |
2 fl. Sirius | 99,00 | 198,00 |
3 fl. Mes Racines | 99,00 | 297,00 |
1 fl. Nic. Rager Pinot Noir | 109,00 | 109,00 |
I alt | 1.078,00 | |
Bonusflaske: 1 fl. Spätburgunder (Pinot Noir) | 99,00 | |
Kassens samlede værdi | 1.179,00 | |
Rabat: | ca. 26 % | 306,00 |
Du betaler kun: | 871,00 |
Vinkasserne er klar til afhentning fra uge 31.
Leveres i uge 32.
Afbestilling af Vinkassen no. 125 senest d. 07.08.2022.
Tlf.: 21783592. E-mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen