Vinkassen no. 142 A
Vinkassen no. 142 A
TEMA: IBERISKE HALVØ TOPVINE fra Spanien og Portugal
Kassen indeholder forskellige topvine fra forskellige spanske vindistrikter – hoveddruen på dem alle er Tempranillo. Ribero del Duero og Rioja er simpelthen fantastiske vinområder – men prøv selv!
HUSK – denne kasse skal bestilles særskilt

Ny vin i Vinkassen. A.R.T. Milla, DO Ribera del Duero 2018. Tresmano, Spanien.
Enkeltmarks vin, lavet på Tempranillo-druer fra en mark på 5,5 hektar i 800 meters højde. Her dyrkes vinstokkene meget tæt for at skabe et stærkt rodnet på planterne – det sikrer en koncentreret frugt. Jordbunden er kalksten og sand. Vinen har gennemgået en malolaktisk gæring og er lagret 12 måneder på franske egetræsfade. Klassisk Tempranillo fra Ribera del Duero med en intens kirsebærrød farve. I næsen præsenterer den intense aromaer af modne røde frugter med ristede noter og et strejf af peber. Smagen er fyldig, ren og silkeblød, hvor de friske frugtnoter er perfekt sammenflettet med de røgede toner fra fadlagringen. God struktur og balance med modne og afrundede tanniner. God syre og vedholdende i smagen.
Passer perfekt sammen med grillede lammekoteletter, rødt kød og modne oste.
Montecastro, 2018, Ribera del Duero.
Spansk verdensklassevin fra ”kult-winemaker” Carlos de la Fuente, der i mange år har været Peter Sissecks højre hånd bl.a. på Hacienda Monasterio.
Det er en yderst spændende, elegante og meget charmerende Ribera del Duero, som oser af klasse. Der er masser af aromaer af kirsebær, lakrids og blomster samt friske mineralske undertoner, der balancerer den imponerende fylde og det høje alkoholindhold på smukkeste vis. Når Tempranillo (Tinto Fino) virkelig tøjles, kan det blive mesterligt. Vinen produceres i alt overvejende grad af Tempranillo (lokalt kaldet Tinto Fin) og små mængder Cabernet Sauvignon og Merlot, der høstes fra vinstokke, der er plantet i 2002 på fem forskellige små højt beliggende parceller. Vinstokkene kultiveres efter økologiske principper og uden kunstvanding. Druerne plukkes ved håndkraft i de tidlige morgentimer med en sortering allerede i vinmarken. Vinen lagres i hele 17 måneder på overvejende franske fade. Dog anvendes også 10% amerikanske egefade. 40% af fadene er helt nye. Undervejs i lagringsprocessen omstikkes vinen adskillige gange, således at vinen kan tappes på flaske uden klaring og med kun ganske let filtrering.
Serveringstemperaturen bør være mellem 16-18 grader. Vinen egner sig godt til kraftige kødretter – eksempelvis velkrydret, mørt og saftigt kød. Prøv den til braiseret lammebov med løg, chorizo, oliven og stegte artiskokker.
Valserrano Reserva, 2016, Rioja Spanien.
Den moderne Rioja-stil med kraft og fylde og en perfekt harmoni mellem frugt og fad. Virkelig elegant! Valserrano Reserva Vinen produceres i overvejende grad på Tempranillo med et lille tilskud af Graciano på ca. 10%. Druerne høstes på familiens ældste og bedste vinmarker i Villabuena. Vinen lagres i minimum 24 måneder på en kombination af amerikanske og franske egefade, og yderligere 12 måneder på flaske, inden den forlader kælderen. Serveringstemperaturen skal ligge mellem 16-18 grader. Vinen er velegnet til kraftige kødretter og gode modne oste.
Ny vin i Vinkassen. Rolland & Galarreta, Tempranillo og Merlot, ”Parcelas en altura”, Ribera del Duero, 2019.
Denne flotte vin produceres på Tempranillo og Merlot druer i 850 meters højde. Modner 14 måneder på nye franske egefade. Testvinder –” Mest for pengene – Ribera del Duero. Et af de bedste vintilbud, jeg nogen sinde har smagt, og alle paneldeltagere var enige i denne vurdering” – Vinbladet. “Der er lækker balance i den meget flotte eftersmag” – Flaskehalsen. “93 point. Tempranillo og Merlot fungerer tydeligvis utrolig godt og navnlig, når det er lavet, som Rolland & Galarreta gør det.” ”A velvety texture and ripe, luscious fruit character. Rich finish with hints of spiced oak and cocoa.” James Suckling. Denne kraftige vin passer perfekt til lam, røde bøffer og modne oste.
Rubén Ramos, 2022, Ribero del Duero, Spanien.
Rubèn Ramos er femte generation vinmager og en af de få små producenter, der stadig holder fast i sine mest værdifulde vinmarker og ikke har solgt dem til de store aktører i Ribera del Duero. Familievirksomheden ligger i Camino de Bezana i Peñafiel-regionen, indrammet af vinmarker og med en betagende udsigt til det smukke Peñafiel-slot. Ruben Ramos værdsætter den traditionelle og håndværksmæssige tilgang til vinproduktion, hvor indgreb i vinmarkerne holdes på et minimum for at bevare druernes ædle karakter. Lang maceration og lagring, der er karakteristisk for Ribera del Duero, sammen med sunde druer, der er fyldt med smag, skaber en ægte forbindelse mellem vinen og jorden, den stammer fra. Denne vin er fremstillet udelukkende af Tempranillo-druer og er modnet i otte måneder på franske og amerikanske egetræsfade. Resultatet er en kompleks vin, der på en sublim måde afspejler essensen af Ribera del Duero-regionen. Rubén Ramos Roble 8 har en intens kirsebærrød farve med lilla refleksioner. Duften er ren og intens med noter af bær og ristet karakter. Smagen er silkeblød, med blide tanniner og en lang frugtig eftersmag. Vinen passer perfekt til rødt kød, Serranoskinke og oste.
Ny vin i Vinkassen. Rui Roboredo Madeira Roboredo Premium Douro, 2021, Portugal.
“92 points. Complex nose displaying scents of cinnamon, black tea, olive oil, sweet plums and red berries.” – Decanter. “Masser af frisk rød frugt, krydderier, sort te og friskbrygget kaffe … Her får man virkelig meget vin for sine penge.” – WineWherever 91 points. ”$19.00 Best Buy. This is a fine wine…91. point” – Wine Enthusiast. ”Rui Roboredo er et godt eksempel på, at vin fra Portugal har så meget value for money. Den koster ikke alverden, men den smager af alverdens lækkerier!” – Mad & Monopolet “90 point. ”Det er som altid hos Rui Roboredo Madeira skruet forbandet godt sammen…” – Houlberg.
| 1 fl. A.R.T. Milla | 320,00 | |
| 1 fl. Montecastro | 250,00 | |
| 1 fl. Valserrano Reserva | 235,00 | |
| 1 fl. R og G | 199,00 | |
| 1 fl. Ruben Ramos | 149,00 | |
| 1 fl. Roboredo | 149,00 | |
| Kassens samlede værdi | 1.302,00 | |
| Rabat - 24% | 313,00 | |
| Du betaler: | 989,00 |
Tlf.: 21783592
E-mail: enr-vin@post.tele.dk
Kassen leveres i uge 23 – eller kom forbi, kasserne er klar.
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.
Ved køb af mere end én VINKASSEN (frit valg mellem alle kasser 142, 142A, 142B) er der en ekstra Bonusflaske.