Vinkassen no. 144 B
Vinkassen no. 144 B
Tema: Vin fra “hele” verden – Australien, New Zealand, Sydafrika,
Italien, Chile
HUSK – Vinkassen no. 144 B skal bestilles særskilt

Ny Vin i Vinkassen. Bush Creek, Chardonnay Reserve, 2024, Australien.
Her er en fantastisk lækker vin… Et af Australiens bedste vinhuse er på spil igen med endnu en velskabning af en Chardonnay, som nemt vækker søde Chablis-minder i erindringen og får alle kritikere til at fryde sig!… En vin med et let fadkys og oceaner af friskhed, der svøbes ind i en sart frugt og en anelse cremethed. Anmeldernes sang og roser til forrige årgang høres i baggrunden endnu. En Chardonnay på charmekurs, der får de fleste hvidvinselskere til at overgive sig. Lys halmgul farve iblandet grønne strejf. Friske aromaer af pære, stikkelsbær, honningmelon og fersken kombineres med eksotisk frugt. Velegnet til fisk, skaldyr og lyst kød.
Ny vin i Vinkassen. Hans Greyl Sauvignon Blanc Marlborough 2023. New Zealand.
“94 point. Ultra aromatisk og arketypisk Sauvignon Blanc fra New Zealand. Hyldebærblomster, solbærblade og saftige ferskner … Det her er lavet i stilistisk perfektion.” Marlborough-området i New Zealand er manges foretrukne, når det gælder Sauvignon Blanc. Stilen er gennemskuelig og pålidelig, for det er sjældent, du støder ind i en Marlborough Sauvignon Blanc, der smager helt anderledes, end du forventer. Priserne er til gengæld meget omskiftelige efter nogle år med dårlig høst, og derfor er det også bemærkelsesværdigt, at Hans Greyl har formået at sammensætte en så elegant og ren Sauvignon Blanc som denne, mens prisen er holdt på et meget attraktivt niveau.” – Flaskehalsen.
MAN Vintners Chenin Blanc, 2024, Sydafrika
Denne vin er et pragteksemplar af en hvidvin til både hverdag og fest. Lækker halvfed med en tæt frugtkødsfyldt fornemmelse i munden.
Denne Chenin Blanc er fremstillet af tørdyrkede bush-vines, hvor størstedelen af vinstokkene er over 25 år gamle. Druerne høstes nænsomt og fermenteres i tanke udelukkende med fritløbende most, hvilket tilfører en særlig renhed og friskhed til vinen. Den præsenterer sig med en livlig duft af kvæde, pære og ananas, mens smagen byder på noter af fersken og æble, ledsaget af en afbalanceret syre og en let mineralsk afslutning. Det er en vin, der både er fyldig og elegant, og som udstråler al den intensitet, som Sydafrikas terroir kan frembringe.
Free-run Steen Chenin Blanc har høstet stor ros fra vinanmeldere verden over. Vin-Avisen har givet den 5 ud af 5 stjerner og fremhævet dens harmoniske balance mellem frisk frugtsmag og ren syre: “En superlækker hvidvin, blød og harmonisk, med ren frugtsmag og frisk syre. En fornøjelse!” Derudover har den opnået 97 point ved The Trophy Wine Show, 95 point ved IWSC, 93 point fra Decanter og 90 point fra Tim Atkin samt en guldmedalje ved Gilbert & Gaillard.
Denne Chenin Blanc kommer virkelig til sin ret sammen med mad. Den er alsidig og kan ledsage både lyse kødretter, fisk og skaldyr, men den har også nok kraft til at matche krydrede retter. Serveres bedst ved 8-10°C og vil løfte enhver måltidsoplevelse med sin sprudlende friskhed og komplekse smagsprofil.
Capriccio, Riesling Italico DOP, 2021, Garda Classico, Bottarelli, Lombardiet, Italien
Fremstillet af 100 % Riesling Italico.Denne vin er fyldig, velduftende, halvtør. Er særdeles velegnet til lidt fede fisk, men akkompagnerer også gerne lyst kød. Serveringstemp. 10 gr.
Casa Marin Sauvignon Blanc Cipreses Vineyard 2022. Chile.
”94-97 point. Det er vildt godt og vinen bliver bedre og bedre for hver årgang” – Houlberg. “A much fresher year with slow maturation which has offered some stellar quality” – South America Wine Guide. To gange verdens bedste Sauvignon Blanc. Først ved Concours Mondial du Sauvignon og senest under Decanter World Wine Awards. 2022 er HELT speciel. Moder natur har serveret Casa Marin superfrugt på et guldfad. Den kølige årgang med sen høst og en ekstrem langvarig druemodning har skabt Sauvignon Blanc-frugt med en nærmest overjordisk aromatisk detaljegrad – trumfet med en elektrisk, vibrerende mineralitet. Wauw! Det her er reference VINEN for Sauvignon Blanc.
| 3 fl. Bush Creek Chardonnay | 75,00 | 225,00 |
| 3 fl. Hans Greyl Sauvignon Blanc | 89,00 | 267,00 |
| 3 fl. Garda Riesling | 89,00 | 267,00 |
| 3 fl. MAN Chenin Blanc | 85,00 | 255,00 |
| 1 fl. Casa Marin Sauvignon Blanc | 180,00 | |
| Kassens samlede værdi | 1.194,00 | |
| Rabat - godt 25% | 299,00 | |
| Du betaler | 895,00 |
Kassen leveres i uge 41 – eller kom forbi, kasserne er klar fra 30. september 2025.
Tlf. 21783592. E-mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.