Vinkassen no. 146 A
Vinkassen no. 146 A
Vinkassen no. 146A
Skal bestilles særskilt
HUSK: Alle vine kan genbestilles med 20 % rabat – så længe lager haves, og indtil næste vinkasse.

Kort fortalt om Vinkassen
Feudi Bizantini Il Rabdomante Montepulciano d’Abruzzo 2020.
98 point og ”Italiens bedste vin”… 8 år i træk! Vinen er lavet på 100% Montepulciano. Gæret på ståltanke og efterfølgende lagret 9-12 mdr. på Amerikanske egetønder. Vinen er fed, mørk og intens med mørke bær, tørrede blomster, svesker, chokolade og vanilje. Den kan klare selv de tungeste kødretter og oste. Serverings temperatur ca. 16-18 gr.
Valserrano Crianza, 2018/2019, Rioja, Spanien
Et klassisk og autentisk udtryk for Rioja Alavesa karakterfulde terroir. Vinen er skabt af Bodegas de la Marquesa på 90 % Tempranillo og 10 % Mazuelo fra marker i de højtbeliggende egne af Rioja Alavesa. Efter en skånsom kold maceration og temperaturstyret gæring for at bevare frugt og farve, lagres vinen i 18 måneder på både amerikanske og franske egetræsfade – en metode, der tilfører dybde, krydderi og struktur. Vinen fremstår i glasset med en intens kirsebærrød farve. Duften er indbydende med noter af moden mørk frugt, vanilje, tobak og diskrete balsamiske toner. I munden er den mellemfyldig til kraftig med bløde tanniner, flot balance mellem frugt og fad, og en krydret, vedvarende eftersmag med strejf af lakrids og ristede kaffebønner.
Valserrano Crianza er oplagt til grillet lam, oksekød, vildt eller braiserede retter med svampe og rosmarin. Servér ved 16–18 °C for at fremhæve vinens fylde og kompleksitet.
En vin med både kraft og finesse – Valserrano Crianza forbinder Riojas traditionsrige håndværk med en moderne, balanceret stil, der gør den både madvenlig og lagringsegnet.
Valserrano Reserva, 2018, Rioja. Spanien
Vinen produceres i overvejende grad på Tempranillo med et lille tilskyd af Graciano på ca. 10%. Druerne høstes på familiens ældste og bedste vinmarker i Villabuena. Vinen lagres i minimum 24 måneder på en kombination af amerikanske og franske egefade, og yderligere 12 måneder på flaske inden den forlader kælderen.
Serveringstemperaturen skal ligge mellem 16-18 grader. Vinen er velegnet til kraftige kødretter og gode modne oste.
Château Caronne Saint Gemme,2018, Bordeaux, Frankrig
Vinen er et historisk lieu-dit i hjertet af Haut-Médoc, hvis navn stammer fra det galliske ord “Carona” (lille kilde) og Saint Gemme, en lokal afledning af Saint James. Slottet lå tidligere langs pilgrimsruten mod Santiago de Compostela og har dyrket vin siden mindst 1648. I dag drives ejendommen af familien Nony, der med respekt for traditionen producerer klassisk Médoc med moderne præcision.
2018-årgangen udtrykker alt det bedste fra en stærk årgang i Bordeaux: dyb moden frugt, præcis struktur og silkeblød tekstur. Blendets sammensætning – 60?% Cabernet Sauvignon, 37?% Merlot og 3?% Petit Verdot – balancerer saftighed, kraft og elegance. Druerne høstes delvist i hånden, gennemgår dobbeltsortering og gæres skånsomt i termoregulerede kar. Efterfølgende lagres vinen 12 måneder i franske egetræsfade (20–25?% nye) og klares med æggehvide før aftapning på slottet.Jane Anson (Decanter):
“Juicy and layered black fruits… excellent, with real sense of drive… easy to recommend and good value.”
93/100
Perfekt ledsager til entrecote, lam, and eller svamperetter – gerne med en klassisk rødvinssauce.
Le Vieux Moulin, Lirac, 2020, Cotes de Rhone, Frankrig.
En klassisk og ærlig Côtes du Rhône med masser af smag med sort peber og lakrids i eftersmagen. Det er bare en ”ligeud ad landevejen” Rhône, som smager godt fra første mundfuld. Vinen er produceret på de klassiske sorter for regionen; Grenache, Syrah, Carignan og Counoise.
Den lagres i 8 til 12 måneder på det fine bundfald (lies fines).
Vinen har en flot rubinrød farve. Næse og mund er af stor aromatisk intensitet, der efterlader dig med behagelig smag af kogte røde frugter med strejf af lakrids.
Serveringstemperaturen er ideel ved omkring 18°C. Server den til retter med rødt kød, grydestegt kylling, sammenkogte retter og til gode modne oste. Prøv for eksempel at servere den til ovnstegt oksecuvette med stegte kartofler og en kraftig sauce.
Terroir Expressions Hostage Malbec Uco Valley Altamira 2021, Argentina.
”96 points. Aromas of dark berries, ink, graphite and dark chocolate … Tight, creamy tannins. From 69-year-old vines.” – James Suckling ”94 points. “Supple, smooth and polished, it’s typical of the highly successful style that Marcelo Pellerito has developed over the years…” – Tim Atkin “94 SAFTIG FULDBLODS ARGENTINER… når Malbec-druer er håndteret så kompetent som i denne vin, bliver forestillingen om en argentinsk aften med grillsteak og rødvin en overordentligt tiltalende tanke” – Flaskehalsen “93 point. Mørk, tung og kødfuld. Her er der altså tale om en bodybuilder af en vin.” – WineWherever.
| 1 fl. Il Rabdomante | 168,00 | 168,00 |
| 1 fl. Valserrano Crianza | 150,00 | 150,00 |
| 1 fl. Valserrano Reserva | 210,00 | 210,00 |
| 1 fl. Caronne St Gemme | 199,00 | 199,00 |
| 1 fl. Lirac | 115,00 | 115,00 |
| 1 fl. Malbec | 130,00 | 130,00 |
| Kassens samlede værdi | 972,00 | |
| Du sparer min. 20%: | 202,00 | |
| Du betaler: | 770,00 |
Kassen leveres i uge 7 – eller i uge 6.
Tlf. 21783592 E mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.
Tilkøbsvinen. Normalpris: 579,- Tilkøbspris: 415,-
Domaine Jessiaume, 2018 – Santenay 1. Cru ”Les Gravières”, Blanc, Frankrig
Domaine Jessiaume producerer fremragende hvidvine, og én af dem er denne lækre Santenay fra en lille parcel på 0,77 ha. med omkring 25 år gamle vinstokke på den berømte Les Gravières Premier Cru-mark.
Det er en dejlig mild hvid Bourgogne i den indsmigrende stil, som er Domaine Jessiaumes adelsmærke. Næsten eksotiske strejf af appelsin og iris som får flot opbakning fra lime og moden citrus som igen bliver akkompagneret af velafstemte søde krydderier fra fadene. Så delikat i sit citrusspil at det er svært ikke at blive en lille smule lykkelig.
I høsten plukkes druerne med en sortering både oppe i vinmarken og igen ved ankomsten til kælderen. Herefter sker en direkte presning af de hele drueklaser og dekantering til rustfri ståltanke, hvor mosten har fået lov til at sætte sig, inden den løber ned i 15% nye og 85% brugte fade, hvor gæringen naturligt går i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer. Vinen lagres efterfølgende ti måneder i de samme fade frem mod aftapningen på flaske.
Vinen, som bør serveres ved en temperatur på mellem 8 – 10 grader, er velegnet til hvid fisk, lyst fjerkræ og gode modne oste. Det er også en perfekt vin at bruge til hvid asparges med brunet smør.