Vinkassen no 65
Vinkassen no 65
Flotte dagligvine fra Girolamo, Puglia
Denne kasse indeholder de dejlige og populære dagligvine fra vinhuset Girolamo. Til alle, der kender hans vine – glæd jer til gensmagning og et par nye vine. Til alle, der ikke kender disse vine – glæd jer til at opdage dem. Vinene er alle karakteristiske for det varme og tørre klima – høj kvalitet til særdeles favorable priser.
Kort fortalt om Vinkassen:
• Capo di Gallo (“Hanens hoved”), 2006, IGT, Girolamo, Puglia. NY vin. Denne nye blanding fra Girolamo indikerer samtidig navnet på deres nye topserie Capo di Gallo. Den er blandet af 40 % Primitivo, 30 % Cabernet og 30 % Montepulciano. Vinen er lagret i små barriques i ca. 6 mdr. Giver en frugtig og velduftende vin – lidt vanilje og mørke bær. Har lidt sødme i eftersmagen. Velegnet til kraftige kødretter og krydrede grillbøffer.
• Syrah, 2008, IGT. Syrah har indtil nu kun været lidt brugt i Italien, men er på hurtig fremmarch især i den centrale og sydlige del. Syrah er nært beslægtet med f. eks. Lagrain og Marzemino (disse to druesorter dyrkes hovedsageligt i Norditalien). Denne Syrah er mørk og dufter af kirsebær, ribs, solbær og et strejf af kokos og lakrids. ”Well structured and well balanced wine, easy to drink but persistant”. (producentens egen kommentar).
• Primitivo di Manduria, 2009, DOC. Manduriaområdet har i de senere år gennemgået en stor positiv udvikling, og nu sendes der nogle helt fantastiske vine på markedet herfra. Ved høst er druerne ofte let tørrede på grund den voldsomme sommersol. Dette giver som regel alkoholrige, dybt rubinfarvede, blåligt/violette reflekser i farven. Dufter typisk af blåbær og modne blommer – med strejf af eksotiske krydderier. Smagen er bred, rund og frugtig med behagelig tannin og lav syre. 14 % alkohol er med til at give ekstra sødme.
• Aglianico, 2009, IGT. Nu med skruelåg. Fremragende blå druesort, der er den mest udbredte på det syditalienske fastland. De senere år har flere producenter fremstillet topvine på druen. Vine så gode, at druen kan sidestilles med Nebbiolo og Sangiovese. Denne vin er blød, duftende, velsmagende og kan bruges til næsten alle kødretter og oste.
• Rosso Puglia ”Aura”, 2008, IGT. Denne vin er lavet på en blanding af Primitivo og Negroamaro. Dejlig vin til lette retter, oste eller som et glas ”i utide”. En vin med milde tanniner og et violet skær, med en dejlig duft af skovbær.
• Negroamaro ”Aura”, 2010, IGT. Nu med skruelåg. Denne druesort er DRUEN i Apulien! Den dyrkes næsten ikke udenfor denne halvø. Denne vin er dybt rubinrød. Den har milde tanniner og næsten ingen syre. En behagelig let bitter eftersmag (navnet betyder jo også negro=sort og amaro=bitter). Dejlig allround vin.
• Fiano, IGT, 2011. Nu med skruelåg. Fremstillet på en helt speciel hvidvinsdrue ”Fiano Minotolo” – en lille, meget aromatisk drue. Må ikke forveksles med Fianodruen fra Marche, som anvendes til vores gode ”Monticello” fra San Floriano. Fiano Minotolo er for nylig genopdaget i La Valle d´Itria i Apulien. Når man smager denne vin, fornemmes slægtskabet med Moscatodruen. Druen giver flotte og interessante hvidvine med duft af eksotisk frugt, blomster. Den har en god syre og en fyldig krop.
• Rosato 2010/11 IGT. Denne dejlige friske Rosato er fremstillet på et mix af Negroamaro, Primitivo, Montepulciano og Syrah – ”year by year our oenologist chooses the right mix in order to express the ”taste of the region”. Flot duft af frugt. Velegnet som aperitif eller til forretter og fiskeretter. Serveres v. 10-12 gr.
Bonusflasken:
Primitivo Vendemmia Tardiva, 2009, IGT. Ny vin. Fremstillet af sent høstede druer, som har fået lov til at “tørre” ind på vinstokkene – alle smagsnoter er herved koncentreret af solen over Salento. Duft af kandiseret frugt, blommer og krydderurter. Smagen er varm og med sødme – ”but not sickeningly”, som Girolamo selv udtrykker det.
Velegnet til gode oste – ikke for søde kager – chokolade…Kan sagtens serveres ved stuetemperatur, men vi foretrækker den ved 8-10 gr. 15 % alkohol.
2 fl. Capo di Gallo 79,00
1 fl. Syrah 65,00
1 fl. Primitivo di Manduria DOC 69,00
2 fl. Aglianico 69,00
2 fl. Rosso “Aura” 42,00
2 fl. Negroamaro “Aura” 59,00
1 fl. Fiano, hvidvin 62,00
1 fl. Rosato 65,00
Bonusflaske: 1 Primitivo Vendemmia Tardiva
Kassens værdi:
Rabat:
+ ekstra gratis flaske som ”udbetales” sammen med julekassen
Du betaler:
Afbestilling af ”Vinkassen” no. 65 senest 5.8.2012 – Tlf. 98981635; mail:enr-vin@post.tele.dk
Kassen leveres i uge 32 – eller kom forbi og hent den – kassen er klar nu!
Opskrifter på italienske retter vedlægges.
Ved bestilling af begge kasser i denne måned opnås en ekstra bonus:
Gavekort på 100 kr. til ENR-Vin (ikke til køb af tilbudsvarer)
Samlet pris for begge kasser: 1464,- men du får vin for 1763,-
Du sparer 299, – kr.+ gavekort på 100 kr.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.