Vinkassen no. 80A
“VINKASSEN” no. 80 A
“Rejsevinkassen”
HUSK: Denne kasse skal bestilles særskilt
I 2014 var vi meget ”rejse-aktive” – to besøg i Italien i april og juni – september tur ned gennem Tyskland, Frankrig, Spanien og Portugal.
Rejsevinkassen er sammensat så der er vine fra alle årets rejser! I får således mulighed for at smage jer gennem Europa – næsten.
Tyskland – der er Frankenvine i den karakteristiske bucksbeutel (den samme flaskeform fås også fra Portugal – Matheusvin). Her er formen lavet efter soldaternes gamle feltflaske. Tyskernes navn/form skal der lidt mere fantasi til – en vædder set bagfra. Kvaliteten i de tyske flasker er væsentlig højere.
Italien – her besøger vi altid fam. Bottarelli ved Gardasøen. Herfra gik turen ned langs østkysten med besøg hos Rocca dei Bottari, Mone Torto og helt ned i hælen for at besøge Girolamo. Naturligvis også igennem Toscana for at besøge Castelvecchio. Her var Stefania og Filippo ikke til at skyde igennem – deres Supertoscaner Il Brecciolino 2011 havde – som sædvanlig fået guldmedalje i Verona – men også 3 glas i Gambero Rosso – FLOT! Mange af disse ligger nu og hygger sig på vores lager….
Frankrig – sydpå gik turen gennem Bordeaux og gennem Rhonedalen på hjemvejen. Herfra har vi valgt en flot Rhonevin – guld i Paris og Macon.
Spanien – Rioja, Ribera del Duero, Toro – vel nok de tre områder, der præger vinudviklingen i Spanien i dag.
Portugal – no 1 – no 4 og no 5 blandt verdens 100 bedste vine i 2014
Det fortæller meget om den fantastiske fremgang for portugisisk vin – en fremgang, vi efter mange smagninger kan stå inde for.
Vi besøgte her vores portvinsleverandør Vista Alegre. For første gang smagte vi deres hvide og røde vine. Vi faldt pladask for dem, så nu er de også på lager (Se Vinkassen no. 80)
Kort fortalt om Vinkassen:
Riesling DOC, 2011, Peter Zemmer. Denne vin er mere lys, gul og med en dejlig duft af frisk fersken. Klimaet her giver Rieslingen mere fedme og mindre syre end i den Tyske udgave. Særdeles velegnet til traditionelle fiskeretter, pasta, risotto og friske oste.
Rosso Superiore Garda Classico, DOC, 2011, Bottarelli, Garda. Er fremstillet på Marzemino, Sangiovese, Groppello og Barberadruer. God, frisk vin med en dejlig lang eftersmag. Vinen er perfekt til ikke for kraftige kød og grillretter. Må gerne serveres let kølig.
Montepulciano d`Abruzzo “Rubiro”, DOC, 2012, Rocca dei Bottari, Abruzzo. Frisk ung vin. Rund, blød og med behagelig tannin. Dybt rød til violet farve. Duft af skovbær, kirsebær og violer. Nyd den mens maden tilberedes og til pasta, lette kød- og grillretter. Serveres gerne v. 16-18 gr.
San Floriano, IGT, 2010, Monte Torto, Marche. Fremstillet på 90 % Montepulciano og 10 % Merlot. Kraftig vin. Farven er mørk violet rød. Bouquet med alle Montepulcianodruens nuancer. Modnet på store egetønder i ca. 7 måneder og derefter på flaske i 7 måneder før salg. En vin, der kan klare de fleste kødretter og gode oste.
Aglianico, 2011, IGT, Girolamo, Apulien. Fremragende blå druesort, der er den mest udbredte på det syditalienske fastland. De senere år har flere producenter fremstillet topvine på druen. Vine så gode, at druen kan sidestilles med Nebbiolo og Sangiovese. Denne vin er blød, duftende, velsmagende og kan bruges til næsten alle kødretter og oste.
Ny Vin. Croix Valong, Cotes du Rhone, 2011, Frankrig. Croix Valong er produceret på druerne Grenache og Syrah fra gamle vinstokke. Vinifikationen er traditionel med fadlagring på egefade. Omkring 15% af vinen lagres på helt nye og friske fade.
Denne traditionelle produktion giver vinen en meget dybrød, næsten helt sort farve. Duften vækker minder om meget mørke koncentrerede kirsebær. Smagen er koncentreret og tæt med solbæraromaer. Eftersmagen er lang og vedhængende. En vin med en fin balance, og bløde tanniner – dog med et velmenende “bid”, der gør den særdeles velegnet til kraftige kødretter.
Guld på guld… Croix Valong har fået mange fine anmeldelser og medaljer for den fine kvalitet. Bl.a. Guldmedalje i både Paris og Mâcon i 2013.
Bodegas Fariña – Colegiata, Reserve, DOC, 2006, Toro, Spanien
I Fariñas Colegiata når man ind til selve sjælen af områdets ukronede kongedrue “Tinta de Toro”. Nær beslægtet med Tempranillo.
Gran Colegiata, Tinta di Toro – en charmetrold.
Med op til 7 dages udblødning af de fuldmodne og skånsomt høstede druer opnår denne vin en intens dybrød farve, pakket med moden frugt og bløde velintegrerede tanniner. Syren er blid og mundfylden perfekt. En livlig og velafbalanceret rødvin, der er et af kerneprodukterne i Fariñas imponerende produktportefølje.
Rødviolet farve. Intens duft af blomme, kirsebær, peber. Mellemfyldig til fyldig vin med dejlig frugt og en smag, der er intens med frugt, bløde tanniner og en lakridskrydret udgang. Den er meget harmonisk, omend til den kraftige side. Vinen passer godt til kraftige kødretter.
Quinta Valle Longo Tinto, Reserva, DOC, 2011, Duoro, Portugal. Vinen kommer fra venstre bred af Duorofloden i nærheden af Pinhao fra en lille mark på kun 10 ha. Er ligesom de andre rødvine fra Vista Alegre produceret på de traditionelle portvinsdruer, Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz. Vinen er mørk, med duft af skovbær, trøfler, mørk chokolade. Utroligt velafbalanceret vin. Den er ufiltreret. Drikkes nu – eller om 10 år.
(Kan leveres i original 6 stk. trækasse –FLOT GAVE)
Vista Alegre, Late bottled Vintage, 2005, ½ fl, Duoro, Portugal. En meget kraftig, lækker, tæt og fyldig LBV, der virkelig er anbefalelsesværdig lige i øjeblikket. Et flot glas port, der viser Vista Alegres potentiale og kontinuitet i kvaliteten af husets LBV´ere.
Flot anmeldelse af den danske portvins-guru Henrik Oldenburg:
“Den er kompakt og koncentreret – blidt sindelag og moderat tør finish og eftersmag – fin smag af modne brombær. Den kan tage kampen op med kraftige kødretter og er en drøm til gede- og komælksoste.”
BONUSFLASKEN:
”Numero Otto” 2008, IGT, Castelvecchio, Toscana. Denne vin er fremstillet at 100 % canaiolodruer. Har været 8 mdr. på barriques og 4 mdr. på flaske før salg. Har en utrolig flot bouquet, flot farve og dejlig fyldig frugtsmag. Bør iltes. Velegnet til kraftige kødretter og vildt. 90 point i Wine Spectator.
1 fl. Riesling, Franken 99,- | 99,- |
2 fl. Rosso Superiore 79,- | 158,- |
2 fl. Rubiro 59,- | 118,- |
2 fl. San Floriano 99,- | 198,- |
1 fl. Aglianico 79,- | 79,- |
1 fl. Cotes du Rhone 118,- | 118,- |
1 fl. Colegiata Riserva 159,- | 159,- |
1 fl. Quinta Valle Longo Res. 145,- | 145,- |
½ fl. Vista Alegre Portvin 79,- | 79,- |
Kassens værdi | 1.154,- |
Bonusflasken | |
1 fl. Numero Otto | 149,- |
Kassens samlede værdi: | 1.303,- |
Rabat 20%: | 261,- |
Du betaler: |
1.042,- |
Ved køb sammen med Vinkassen no. 80 betaler du kun 950,- for Vinkassen 80 A
Du får således en rabat på 27 % på denne kasse = 353,-
Denne kasse skal bestilles særskilt – Tlf. 98981635; mail:enr-vin@post.tele.dk
Kassen leveres sammen med Vinkassen no. 80 – eller kom forbi og hent den – kassen er klar nu!
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen