Vinkassen no. 86
“VINKASSEN” no. 86
Puglia, Sicilien og Calabrien
“Vinkassen” no. 86 udkommer i uge 7
Denne Vinkasse indeholder vine fra producenten ”Scala”, Calabrien www.cantinascala.it Han producerer dejlige vine på den ældgamle druetype Gaglioppo. Druen er formentlig indført af grækerne 800-700 f. Kr. De gamle grækere brugte vinen til udskænkning til deres olympiske deltagere inden de tog hjem til Grækenland. Denne skik med at skænke vin fremstillet på Gaglioppodruen bruges i dag af den italienske olympiske komité. Gaglioppodruen er velegnet til dyrkning i Calabrien, da den er robust og kan tåle megen sol, varme og tørke.
Desuden vine fra Sicilien: Baglio Curatolo, Arini, Marsala. Familien har her dyrket vin siden 1875 og den ældste familieejede marsalaproducent på Sicilien. Familiens vinmager Alberto Antonini havde i 10 år inden han flyttede til Sicilien været vinmager hos Antinori, Toscana. Det borger for kvaliteten! TWP – The Wine People er en sammenslutning af mindre vinproducenter fra hele Italien. I denne kasse præsenterer vi vine fra gruppens sicilienproduktion. Desuden vores gamle bekendte: Girolamo, Apulien.
Til faste abonnenter – HUSK – ekstra tilbud 86 A skal bestilles særskilt.
Kort fortalt om Vinkassen
Miopasso, IGP, 2012, TWP, Sicilien. 5 stjerner i ”Vinavisen”.
Denne Nero d´Avola er virkelig en bemærkelsesværdig vin, hvor brugen af “Ripasso” teknikken – hvor en lille procentdel af vinen fremstilles af soltørrede druer – yderligere styrker de traditionelle karakteristika af denne komplekse og charmerende druesort.
Serveringtemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Miopasso Nero D´Avola vil være velegnet til medium kraftige kødretter, gerne med masser af krydderier. Også til asiatiske retter vil den være et hit, ligeså til stærke modne oste.
Negroamaro ”Aura”, IGP, 2013, Girolamo, Puglia. Skruelåg.
Denne druesort er DRUEN i Apulien! Den dyrkes næsten ikke udenfor denne halvø. Denne vin er dybt rubinrød. Den har milde tanniner og næsten ingen syre. En behagelig let bitter eftersmag (navnet betyder jo også negro=sort og amaro=bitter). Dejlig allround vin.
Negroamaro” La Voliera” IGP, 2012, Girolamo, Puglia.
Denne er mere fyldig og kraftigere end vin på den samme drue i AURA serien. Har også langt flere smagsnuancer og lidt mere sødme. Velegnet til grillet, stegt og kogt kød.
Primitivo Salento AURA 1½ liter IGT, 2013, Girolamo, Puglia.
Kraftig, fyldig, dyb granatrød med violet skær. Primitivo lagrer godt og da denne er meget ung, vinder den ved god iltning. God til alle kødretter – stegte, grillede….
Ciró Classico, Superiore, DOC, 2010, Scala, Calabrien.
Fremstillet på 100 % Gaglioppo. Meget omhyggelig temperaturstyring under vinificering på ståltanke. Derefter 10-12 måneder på store cementtanke. Rubinrød farve. Kraftig og vedvarende duft af Gaglioppodruer. Velegnet til alle kødretter – både fra ovn, pande og grill.
BONUSFLASKEN Baglio di Luna, Oak, IGP, 2011, Arini, Sicilien.
Denne eksklusive vin er fremstillet af Nero d´Avola og Syrah. Lavt høstudbytte, minutiøs vinifikation og 6 måneders fadlagring giver en flot, mørk farve, fin frugt med vanilje tone. Supergod til kraftige kødretter, krydrede grillretter.
EKSTRA BONUSFLASKE VED KØB AF Vinkassen no. 86 + Vinkassen no. 86 A:
Ciró Classico Riserva ”Durí”, DOC, 2009, Scala, Calabrien.
Fremstillet på 100 % Gaglioppo. Efter gæring kommes vinen 12-16 måneder på cementtanke og derefter 6-12 måneder på barriques. Dyb rubinrød farve og koncentreret og vedvarende duft. Velafbalanceret og harmonisk vin med typiske noter fra Gaglioppodruen (ofte med et let pift af læder og hestestald). Velegnet til alle kraftige kødretter.
2 fl. Miopasso 85,- | 170,- |
2 fl. La voliera Negroamaro 89,- | 178,- |
3 fl. AURA Negroamaro 59,- | 177,- |
1 fl. Primitivo Salento, 1½ liter = 2 fl. | 125,- |
3 fl. Ciró Classico 89,- | 267,- |
I alt: | 917,- |
Bonusflasken: 1 fl. Baglio di Luna Oak | 125,- |
Kassens samlede værdi | 1.042,- |
Rabat: | 187,- |
Du betaler: |
855,- |
Afbestilling af ”Vinkassen” no. 86 senest 14. februar 2016 – Tlf. 98 98 16 35; +45 21783592
mail: enr-vin@post.tele.dk
Opskrifter på italienske retter vedlægges.
Ved køb af Vinkassen no. 86 + 86 A får du en ekstra bonusflaske: Ciró Reserva, Calabrien, værdi 129,-
Vinkasserne er klar til afhentning fra 11.2. – eller leveres i uge 7
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen