Vinkassen no. 93 A
“VINKASSEN” no. 93 A
— Spændende ekstra JUBILÆUMSTILBUD —
Skal bestilles særskilt
Toppen af Toscana bl. a. med Brunello, 2011 fra Fornacina. Se mere på www.cantinafornacina.it
Desuden Castelvecchios kendte Supertoscaner: Il Brecciolino 2011. Se mere på www.castelvecchio.it
Denne sammensætning giver mulighed for at lave en spændende smagning af to topvine fra samme årgang – begge tre glas i Gambero Rosso, guldmedaljer og over 90 point i WineSpectator. Desuden er der i kassen de seneste nye vine fra Castelvecchio.
Fornacina
På Fornacina produceres der i dag 3 forskellige vine. Brunello, Brunello Riserva (kun i udvalgte årgange) og Rosso di Montalcino. Produktionen er meget traditionel, hvor lagringen af vinen foregår på 20-35 hektoliters fade, der er produceret af slovensk eg.
Vinmarkerne dyrkes økologisk. Se mere om dette i teksten til Vinkassen no. 87 A
Brunello di Montalcino 2011, DOCG, Fornacina, Toscana.
En klassisk Brunello, der udelukkende produceres på Brunello (Sangiovese Grosso) – med en fadlagring på 36 måneder, og yderligere en flaskelagring på endnu 12 måneder, inden vinen forlader kælderen.
Farven er rubinrød. Duften er intens med moden lækker frugt og krydrede undertoner. Smagen er harmonisk med en lang dvælende eftersmag og med modne bløde tanniner.
Serverings TIPS
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Vinen er meget velegnet til kraftige kødretter. Vinen er også velegnet til gode og modne oste.
Vinen har fået en række flotte anmeldelser, hvoraf vi bl.a. kan nævne:
94 points i Wine Entusiast
91 points af R. Parker, og
4 glas i “Guida Vinibuoni d´Italia”
En topårgang fra Fornacina!
Castelvecchio
Castelvecchio kendes helt tilbage fra det XII århundrede, hvor det nuværende vineri og det lille kapel ”San Lorenzo” var en del af det område, som var ejet af Cavalcanti-familien.
I dag er det familien Rocchi, der ejer og driver vingården, som består af ca. 80 ha med vinmarker og oliventræer.
Søskendeparret Stefania og Filippo har gennem de tyve år, vi har kendt dem, hele tiden forbedret kvaliteten på deres vine. De følger stadig det traditionelle, toscanske produktionssystem for at opretholde deres DOCG-status. Herudover eksperimentere Filippo med andre druesorter og blandinger – et af resultaterne heraf er Supertoscaneren ”Il Brecciolino”, som får masser af guldmedaljer og tre glas i Gambero Rosso.
Deres olivenolie er den bedste, vi har smagt. Duftende, grøn, tyk og med peber- og krydderinoter i duft og smag. Prøv et par dråber på ristet brød!!!
Skulle nogen få lyst til at holde ferie på vingården, er der et gammelt landhus med fem lejligheder, stor have, svømmebassin og mulighed for gode vinsmagninger. Bare sig til, – vi hjælper til, og I får 10 % reduktion på lejen.
”Il Brecciolino”, Supertoscaner, 2011, IGT, Castelvecchio, Toscana.
Intens næse med kirsebærkompot, chokolade, svesker, mineraler, cigarkasse og lidt balsamico. Meget fyldig mund med stor frugtsødme, mild vinsyre og overvejende milde tanniner. Laaaaang, let bitter, sødmefuld, intens eftersmag. En strålende, fyldig, lidt æterisk vin med kraftigt fadpræg, som kan drikkes som meditationsvin eller til fint, mørkt kød – gerne med skovsvampe og med lidt balsamico eller andet æterisk islæt i tilbehøret……
Il Brecciolino har hvert år fået Guldmedalje ved VinItaly – 2 og 3 glas i Gambero Rosso og masser af point i WineSpectator
”Vigna La Quercia”2013, DOCG Riserva, Castelvecchio, Toscana.
Fremstillet på 90 % Sangiovese og 10 % Cabernet Sauvignon. I modsætning til ”den gamle” Riserva 2001 har denne vin kun været 12 mdr. på barriques. Det giver vinen et mere moderne præg, hvor man tilstræber, at egefadene får mindre dominans, hvorved druernes friskhed og frugt fremhæves. 92 point i WineSpectator.
”Numero Otto” 2013, IGT, Castelvecchio, Toscana.
Denne vin er fremstillet at 100 % canaiolodruer. Har været 8 mdr. på barriques og 4 mdr. på flaske før salg. Har en utrolig flot bouquet, flot farve og dejlig fyldig frugtsmag. Bør iltes. Velegnet til kraftige kødretter og vildt. 90 point i Wine Spectator, 93 point i Vinous og 2 glas i Gambero Rosso.
”Orme in Rosso”, 2009, IGT, Castelvecchio, Toscana.
Med helt speciel etiket, som symboliserer de tre generationer af vinmagere fra Castelvecchio. ”Orme” betyder – direkte oversat – spor – i dette tilfælde slægtens spor. Vi har fortalt producenten, hvad orme betyder – på dansk!! Den er fremstillet af Sangiovese, Merlot, Petit Verdot og Cabernet Sauvignon. 12 måneder på Baruiqes, farven er rubinrød. Den dufter af modne røde frugter og smager af ditto med noter af krydderier, fin smag, elegant krop og velafbalanceret tannin.
Normalpris | Jubilæumspris | |
1 fl. Fornacina Brunello | 320,- | 260,- |
1 fl. Brecciolino | 280,- | 220,- |
1 fl. La Quercia | 155,- | 125,- |
2 fl. Numero Otto | 310,- | 250,- |
1 fl. Orme in Rosso | 145,- | 115,- |
Kassens værdi | 1.210,- | |
Jubilæumsrabat: | 240,- | |
Jubilæumspris: |
970,- |
Du får 1 lod pr. vinkasse du køber: 93, 93 A eller 93 B – og deltager i lodtrækning om:
1 fl. La Quercia Chianti Riserva 1½ liter i original trækasse – værdi 325 kr.
Kassen leveres i uge 15 – eller kom forbi og hent den – kassen er klar fra d. 9.4.
Tlf. 98981635; mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen