"HVIDVINSKASSEN"
Santa Maria La Palma og Virdis, Sardinien og Vigneti Zabù, Sicilien

Vine til grill – dagligdag - fest

Denne hvidvinskasse indeholder gode sommer/grillvine bl. a. fra helt nye producenter fra Sardinien og Sicilien. På øerne er man – heldigvis – trofast overfor øens egne druer og får derfor nogle røde og hvide vine, som er helt specielle. Vi har valgt, at de vine, vi har fået hjem, udelukkende skal være produceret på Sardiniens og Siciliens oprindelige druer.
I forbindelse med udsendelsen af sidste VINKASSEN havde vi ligeledes et særligt tilbud med hvidvine mv. Denne kasse blev godt modtaget, og vi synes, det er glædeligt, at flere og flere får indstillet de vinøse smagsløg på andet end rødvin.

Kassens indhold er fordelt på:

Vermentino di Sardegna ”Aragosta”DOC, 2006. Santa Maria la Palma. Fremstillet på 100 % vermentinodruer. Let gylden – intens og behagelig velduftende, lidt æble og lidt mandel. Særdeles velegnet til velkomst og til fiskeretter (især god til skaldyr). Drikkes ung – v. 10-12 gr.

I Papiri DOC, 2006, Santa Maria la Palma. Ligeledes fremstillet på 100 % vermentino. Firmaet var det første der fremstillede denne vin ved koldgæring. Frisk og livlig, med en dejlig duft af grønne frugter med et pikant islæt af mandel og citron. Pragtfuld som alenevin men også fin til fisk og lyst kød. Serveres afkølet.

Virdis bianco IGT, 2003, Virdis, Sardinien. Fremstillet på øens oprindelige hvidvinsdrue vermentino. Der er således mulighed for at smage og sammenligne tre hvidvine, fremstillet på samme drue. Denne vin har stor krop, syre og en dejlig duft med strejf af markens krydderurter. Kan gemmes i mange år (men hvorfor gøre det???). Den er velegnet til fisk, skaldyr, kraftige supper, bløde oste eller bare at nyde………..med forsigtighed, da den indeholder 15 % alkohol. Serveres afkølet.

Inzolia Bianco IGT, 2006. Vigneti Zabù, Sicilien. Denne drue dyrkes fortrinsvis på Sicilien, og fortrinsvis på den vestlige del. Vinen er let og frisk, med duft af grønne æbler og en let aromatisk nøddeduft og smag. Dejlig til lette fiskeretter eller som aperitif, mens grillen varmer op….

Rosato IGT, 2006. Vigneti Zabù. Fremstillet på den lokale drue nerello mascales. Lys rosato med en pragtfuld duft af roser og citrusfrugter. Så snart druernes er presset, bliver mosten nedkølet og gærer ved meget lav temperatur for at bevare friskhed og duft. Nydes gerne i utide – eller sammen med lette rette. Som Zabù selv beskriver den: ”En velafbalanceret vin, som er dejlig nem at drikke”. Serveringstemp. 8-10 gr.

1 fl. Aragosta 2006. 69,00
1 fl. I Papiri 2006. 79,00
1 fl. Virdis bianco 2003. 149,00
2 fl. Inzolia Bianco 2006. 45,00 90,00
1 fl. Rosato 2006. 59,00
I alt 446,00
RABAT 47,00
Kassens pris 399,00






Hvidvinkassen er klar til afhentning nu eller kan leveres sammen med næste ”Vinkassen”



NB ! TILBUD PÅ DE SIDSTE Wine in Box NORMALPRIS 160,00 NU 130,00
DET GIVER EN PRIS PÅ 19,40 PR. FLASKE.

Wine in Box – SanPaolo, Apulien.
Dejlig, ung, frisk rødvin 5 l i praktisk Box med tappehane. Kan sagtens holde sig 4-6 uger efter åbning (men de forsvinder forbavsende hurtigt)





Fest - bestil rigeligt - ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen

ENR - Vin   -    Møllevej 6   -    9760 Vrå   -    Tlf/fax 98 98 16 35   -    enr-vin@post.tele.dk