Vinkassen no. 55
"VINKASSEN" no. 55
Jul og Nytårsvine
l denne søde Juletid man må sig ret fornøje…….
Vi har denne gang valgt vine, så der både er til festlige måltider i jul og nytår, bobler til årsskiftet og et par gode flasker rødvin til at nyde en stille aften midt i travlheden.
Vi har desuden sammensat to kasser som ekstra tilbud - en særlig Nytårskasse 55 A og 55 B- for bobler, en kasse med 6 forskellige spumanter. Disse skal bestilles særskilt.
Bonusflasken denne gang er noget helt specielt:
• Recioto della Valpolicella ”Francesco” DOC 2003, Villa Spinosa, Veneto. Denne ”dessertvin” laves på de sundeste og sødeste druer, der lægges til tørre på stråmåtter på vingårdens loft. Saften i druerne koncentreres, og biokemiske processer har ændret smags og syrekomponenter i druerne, ved gæring af mosten fremkommer den søde, pragtfuldt duftende og smagende Recioto. Intens, fyldig, vanedannende!!! Nydes let afkølet solo eller til alle former for dessert. Prøv den også til skimmeloste.
Kort fortalt om Julevinkassen:
• Årets julevin 2010. Il Castelvecchio, Chianti Colli Fiorentini 2007, DOCG, Toscana.. Produceret på 90 % Sangiovese og 10 % Merlot, der giver fyldig vin med intens duft og en næse med let fadpræg. Lagres i 12 måneder på egetønder og yderligere 6 måneder på flaske før salg. Koncentreret vin med flot frugt. Den er en typisk repræsentant for den nye mere frugtagtige "Chianti-stil". Velegnet til kødretter og kraftige oste. Serveres v. 18 gr
• Årets Julevin 2010 ”Orme in Rosso”,2007, IGT, Castelvecchio, Toscana. Ny vin med helt speciel etiket, som symboliserer de tre generationer af vinmagere fra Castelvecchio. ”Orme” betyder direkte oversat spor i dette tilfælde slægtens spor. Vi har fortalt producenten, hvad orme betyder på dansk!! Den er fremstillet af sangiovese, merlot, petit verdot og cabernet sauvignon. 12 måneder på barriques, farven er rubinrød. Den dufter af modne røde frugter og smager af ditto med noter af krydderier, fin smag, elegant krop og velafbalanceret tannin.
• Bersamino DOC, Garda Classico, Bottarelli, Lombardiet. Vinen er fremstillet af 100 % marzeminodruer. Denne drue er meget mørk og aromatisk og giver en fantastisk velsmagende og velduftende vin. God til dansk vinter/festmad.
• Aglianico, 2008, IGT, Girolamo, Apulien. Fremragende blå druesort, der er den mest udbredte på det syditalienske fastland. De senere år har flere producenter fremstillet topvine på druen. Vine så gode, at druen kan sidestilles med Nebbiolo og Sangiovese. Denne vin er blød, duftende, velsmagende og kan bruges til næsten alle kødretter og oste.
• Vermentino di Sardegna ”Aragosta”DOC, 2009. Let gylden intens og behagelig velduftende, lidt æble og lidt mandel. Særdeles velegnet til velkomst og til fiskeretter (især god til skaldyr). Drikkes ung v. 10-12 gr
• Lugana 2009, DOC, Garda Classico, Bottarelli. Hvidvin fremstillet på 90 % Trebbiano di Lugana og 10 % ikke-aromatiske druer. Farven er strågul, duften tiltalende og typisk for druen. Passer fint til forretter også med røget fisk og lyse kødretter. Serveres v. 10 gr.
• Franciacorta DOCG, Bottarelli. Spumante fremstillet på den traditionelle champagnemetode. Eneste italienske spumante med den højeste klacifikation. Velduftende velsmagende perlende frisk vin. Flot spumante til velkomst til gæster prøv at nyde den til hele måltidet.
2 fl. Il Castelvecchio, Fiorentini
2 fl. Orme in Rosso
2 fl. Bersamino, rosso
2 fl. Aglianico
2 fl. Aragosta
1 fl. Lugana
1 fl. Franciacorta Spumante
Bonusflaske 1 Recioto della Valpolicella
Kassens værdi:
Rabat:
Du betaler:
Afbestilling af ”Vinkassen” no 55 senest 5.12.10 - Tlf. 98981635; mail:enr-vin@post.tele.dk
Kassen leveres i uge 49/50 eller kom forbi, når vi har ÅBENT HUS kassen er klar fra 26.11.
Opskrifter på italienske retter vedlægges.
Julen nærmer sig skal der være vingaver og/ eller italienske specialiteter til familien vennerne kollegerne ansatte - ………, så er det ved at være tiden til at bestille.
ÅBENT HUS:
26.-27. nov.
3.-4.-5. dec.
10.-11.-12. dec.
17.-18.-19. dec
alle dage fra kl. 12-18 eller efter aftale.
Kom og smag og se mulighederne
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen