“Vinkassen” no. 65 A
“VINKASSEN” no. 65 A
Spændende ekstra tilbud
med hvid, rosato, frizzante + bonusflaske
Denne kasse skal bestilles særskilt
Da denne årstid traditionelt indbyder til at nyde kølige vine i det fri, er der sammensat en ekstra kasse, som forhåbentlig vil tilgodese jeres behov.
De 13 flasker i denne ekstrakasse er fordelt på:
• Blue Nice. Frizzante, 2011, Villa Cervia, Abruzzo. Ny vin. Navnet refererer til farven på flasken og den behagelige, friske mousserende hvidvin, som befinder sig i flasken. En rigtig ”tørstslukker” og dejlig velkomstvin. Perfekt til long drinks: f. eks. 3 dele Blue Nice, 2 dele Aperol, 1 del dansk vand og masser af is. Aperol er italiensk orangefarvet likør (vores pris 95 kr.)
• Chardonnay ”Bevion”, 2010, DOC, Boeri, Piemonte. Chardonnay dyrkes også under navnet Pinot Giallo. Er udbredt over hele Italien og bruges også til mousserende vine. Denne vin har en svag æble og citrusduft, frisk syre og en vis fedme. Pragtfuld vin til velkomst, fiskeretter, milde oste – eller bare at nyde! Serveres v. 8-10 gr.
• Monticello, Monte Torto, 2010, IGT, San Floriano, Marche. Vinen er fra stort set samme område som Verdicchio, men er fremstillet på nogle helt specielle hvidvinsdruer – Fiano 85 % og Manzoni 15 %. Denne vin er mørk gylden med duft af citrus og blomster. Robust i sin stil – og kan tåle lagring i 5-7 år. Velegnet til stort set alle fiskeretter – også røgede og krydrede retter. Fremragende til unge hvidskimmeloste. Serveres v. 8-10 gr.
• Superbio, IGP, 2009, Decordi. Dejlig frisk hvidvin fremstillet af to af Siciliens gode hvidvinsdruer – Catarratto og Pinot Grigio. Duft af friske æbler og modne meloner, strågul farve. Flot vin til aperitif, fisk, pastaretter eller lyst kød. 13 % alkohol. Fremstillet på økologisk dyrkede druer. Etiketter, flaske og skruelåg er fremstillet af genbrugsmaterialer.
• Lison Classico, DOC, 2010, Borgo Stajnbech, Friuli/Veneto. Lison – Den klassiske hvidvinsdrue fra Friuli må ikke længere kaldes Tocai, som var det oprindelige navn. Navnet er reserveret til Tocai fra Ungarn. Lison har et gyldent skær med grønne reflekser, karakteristisk duft af mandler og et lille strejf af citrus i eftersmagen. Dejlig som aperitif, til fiskeretter og lyse kødretter. Guldmedalje v. Concouer Mondial de Bruxelles, Belgien.
• Briseo, bianco, IGT, 2010, Scala, Calabrien. Vinen er lavet på en blanding af Chardonnay og de to lokale hvidvinsdruer Greco og Mantonico. Strågul i farven, noter af tropisk frugt, mandler og salvie i duften. Tør og velstruktureret vin med dejlig lang eftersmag. Vinen er afrundet med et kort ophold (2-3 måneder) på barriques.
• Riesling Italico DOC 2011, Garda Classico, Bottarelli. Fremstillet af 100 % Riesling Italico. Denne vin er let, velduftende og tør. Er særdeles velegnet til lidt fede fisk, men akkompagnerer også gerne lyst kød. Serveringstemp. 10 gr.
• I Papiri DOC, 2009, Santa Maria la Palma. Sardinien. Fremstillet på 100 % vermentino. Firmaet var det første der fremstillede denne vin ved koldgæring. Frisk og livlig, med en dejlig duft af grønne frugter med et pikant islæt af mandel og citron. Pragtfuld som alenevin men også fin til fisk og lyst kød. Serveres afkølet.
• Riviera, vino frizzante, 2011, Bottarelli, Lombardiet. En skøn mousserende sommervin, som er fremstillet på den berømte Chiaretto del Garda. Transparent rosen-kirsebærfarvet, tillokkende bouquet, smag med et hint af melon. Serveres som aperitif eller som ledsager til alle lette retter, Serveringstemp. 7-8 gr.
• Chiaretto rosè di Picedo 2011, DOC, Bottarelli. Navnet Chiaretto er helt særegent for området. Vinens farve skal være ”….som solens første morgenstråle set gennem et rosenblad”. En skøn sommervin, som er velegnet til at nyde alene eller som ledsager til lette retter af både kød og fisk. Serveringstemp. 8-10 gr.
• L`Aquidolci, rosato 2009 IGT, Castelvecchio, Toscana. Fremstillet på 100 % Sangiovese – ligesom hvidvinen fremstillet under temperaturkontrol. Flot rosé, velegnet som aperitif og som ledsager til alle fiske- og skaldyrsretter – ligeså til lyst kød. Serveringstemp. 10 gr.
• Spumante Dolce, Valle Calda, Decordi, Reggio Emilia. Sød boblende vin på en blanding af Moscato og Malvasia druer. Frisk duft af fersken og abrikos. Sød, intens og lang eftersmag. Alkohol 6 % vol. Velegnet til søde frugtsalater og desserter. Serveres kold – 4-6 gr.
BONUSFLASKEN: Il Lambrusco, DOC, 2008, Decordi, Reggio Emilia. Navnet “Il Lambrusco” understreger – ifølge producenten – at dette er “Lambruscoen!” Vi giver ham ret! Denne Lambrusco er frizzante, mørkerød, let sød, duftende og med en forfriskende velsmag. Nydes velafkølet enten som velkomstdrik eller som ledsager til fisk og skaldyr eller lyse kødretter.
1 fl. Blue Nice, frizzante
1 fl. Chardonnay
1 fl. Monticello
1 fl. Superbio, hvid
1 fl. Lisson Classico
1 fl. Briseo
1 fl. Riesling Italico
1 fl. I Papiri
1 fl. Riviera Rosato, frizzante
1 fl. Chiaretto
1 fl. L`Aquidolci rosato
1 fl. Spumante Dolce
I alt
Bonusflaske: Il Lambrusco
Samlet pris
Rabat
Du betaler
Ved bestilling af begge kasser i denne måned opnås en ekstra bonus:
Gavekort på 100 kr. til ENR-Vin (ikke til køb af tilbudsvarer)
Samlet pris for begge kasser: 1464,- men du får vin for 1763,-
Du sparer 299, – kr.+ gavekort på 100 kr.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.