Vinkassen no. 87A
“VINKASSEN” no. 87 A
Spændende ekstra tilbud skal bestilles særskilt
Toppen af Toscana bl. a. med Rosso de Montalcino og Brunello, 2008 fra Fornacina.
Desuden Castelvecchios kendte Supertoscaner: Il Brecciolino 2008.
Denne sammensætning giver mulighed for at lave en spændende smagning af to topvine fra samme årgang – begge to glas i Gambero Rosso, guldmedaljer og over 90 point i WineSpectator. Den samme mulighed for smagning af ”anden-vine” Rosso di Montalcino og Chianti La Quercia Reserve – begge fra 2010. Desuden topvine fra Marche og Abruzzo.
Fornacina
Den lille vingård Fornacina, ligger lige udenfor byen Montalcino, i naturskønne omgivelse, omkranset af gårdens fantastiske vinmarker. Fornacina drives af brødrene Simone og Mauro Biliorsi, der har overtaget vingården efter deres far Ruggero, der producerede første årgang af sin helt egen Brunello di Montalcino i 1981. Før den tid blevet druerne fra gården solgt til de lokale kooperativer.
På Fornacina produceres der i dag 3 forskellige vine. Brunello, Brunello Riserva (kun i udvalgte årgange) og Rosso di Montalcino. Produktionen er meget traditionel, hvor lagringen af vinen foregår på 20-35 hektoliters fade, der er produceret af slovensk eg.
Vinmarkerne dyrkes økologisk
Druerne der dyrkes på de i alt kun 5 ha. vinmarker er udelukkende Sangiovese. Vinmarkerne er delt i to parceller. 3 hektar der ligger omkring vingården i en højde af 400 meter over havets overflade vendt med syd og sydøst på den østlige side af bakkedragene i Montalcino. De andre 2 hektar vinmarker ligger på sydsiden af Montalcino i Castelnuovo dell ´Abate.
Dyrkningen er meget miljøvenlig, og foregår efter særlige regler for økologisk landbrug. Årsproduktionen er på kun 20.000 og 25.000 flasker fordelt på de tre vintyper.
Simone beskriver selv den kontinuerlige tilstedeværelse i vinmarkerne og den ekstremt omhyggelige udvælgelse af druerne, som de vigtigste grunde til, at Fornacina i dag får topkarakterer af vinjournalister verden over.
Den meget beskedne årlige produktion kunne nemt sælges i et snuptag til én enkelt importør i eksempelvis USA. Det ønsker familien Biliorsi imidlertid ikke. Derfor fordeles vinen hvert år til et netværk af vinimportører i forskellige lande. I Danmark sælges årligt 10-15 % af den samlede produktion. Det er en forholdsvis høj andel, der sendes til Danmark, men det skyldes formentlig familiens forkærlighed for Danmark. Simone er nemlig dansk gift med Janne, der oprindelige kommer fra Svendborg. Hun modtager hvert år i hundredvis af danske turister på vingården i Montalcino. Alle besøgende får en rundvisning på ejendommen og en god prøvesmagning. Skulle din vej falde forbi, så kig ind til Janne.
Rosso di Montalcino 2010, DOC, Fornacina, Toscana.
Vinen er udelukkende produceret på Brunello (Sangiovese Grosso).
Efter gæringen har vinen tilbragt 12 måneder på egefade. Farven er dybrød og brillant. Duften er vinøs, intens med lækker frugttoner. Smagen er harmonisk med en lang dvælende eftersmag og med modne bløde tanniner. En fuldkommen og lækker oplevelse!
Serverings TIPS
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Vinen er meget velegnet til krydrede og kraftige kødretter, eksempelvis lammekølle med masser af hvidløg, eller en god krydret sammenkogt ret.
Brunello di Montalcino 2008, DOCG, Fornacina, Toscana.
En klassisk Brunello, der udelukkende produceres på Brunello (Sangiovese Grosso) – med en fadlagring på 36 måneder, og yderligere en flaskelagring på endnu 12 måneder, inden vinen forlader kælderen.
Farven er rubinrød. Duften er intens med moden lækker frugt og krydrede undertoner. Smagen er harmonisk med en lang dvælende eftersmag og med modne bløde tanniner.
Serverings TIPS
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Vinen er meget velegnet til kraftige kødretter. Vinen er også velegnet til gode og modne oste.
Vinen har fået en række flotte anmeldelser, hvoraf vi bl.a. kan nævne:
94 points i Wine Entusiast
91 points af R. Parker, og
4 glas i “Guida Vinibuoni d´Italia”
En topårgang fra Fornacina!
”Il Brecciolino”, Supertoscaner, 2008, IGT, Castelvecchio, Toscana.
Intens næse med kirsebærkompot, chokolade, svesker, mineraler, cigarkasse og lidt balsamico. Meget fyldig mund med stor frugtsødme, mild vinsyre og overvejende milde tanniner. Laaaaang, letbitter, sødmefuld, intens eftersmag. En strålende, fyldig, lidt æterisk vin med kraftigt fadpræg, som kan drikkes som meditationsvin eller til fint, mørkt kød – gerne med skovsvampe og med lidt balsamico eller andet æterisk islæt i tilbehøret……
Il Brecciolino har hvert år fået Guldmedalje ved VinItaly – 2 og 3 glas i Gambero Rosso og masser af point i WineSpectator
”Vigna La Quercia”2010, DOCG Riserva, Castelvecchio, Toscana.
Fremstillet på 90 % Sangiovese og 10 % Cabernet Sauvignon. I modsætning til ”den gamle” Riserva 2001 har denne vin kun været 12 mdr. på barriques. Det giver vinen et mere moderne præg, hvor man tilstræber, at egefadene får mindre dominans, hvorved druernes friskhed og frugt fremhæves. 92 point i WineSpectator.
Rocca dei Bottari, DOCG, 2006, Abruzzo.
100 % Montepulchiano fra Colline Teramane området. Mørk, velduftende – med et lille snert af fadlagringen – harmoniske tanniner og blød smag. Velegnet til alle vildt, grill og kødretter. Drikkeklar nu og mange år frem.
”Casone”, Monte Torto, 2010, IGT, San Floriano, Marche.
Denne vin har været 21 måneder på egetønder og 4 måneder på flaske. Har alle Montepulcianodruens bedste egenskaber dejligt understreget af det lange ophold på store egetønder. Der produceres kun 1000 flasker årligt af denne pragtfulde vin.
1 fl. Fornacina Brunello | 285,- |
1 fl. Fornacina Rosso di Montalcino | 150,- |
1 fl. Brecciolino | 240,- |
1 fl. La Quercia | 155,- |
1 fl. Casone | 145,- |
1 fl. Rocca dei bottari | 139,- |
I alt | 1.114,- |
Du sparer: | 225,- |
Du betaler: |
889,- |
Ved køb af Vinkassen no. 87 og 87 A eller 87 og 87 B er der en ekstra bonusflaske
Rosso di Montalcino (se beskrivelse i 87 A) VÆRDI 150 kr.
Du får 1 lod pr. vinkasse du køber – og deltager i lodtrækning om:
1 GAVEKORT VÆRDI 300 kr.
Kassen er klar til afhentning nu – eller leveres sammen med Vinkassen, som leveres i uge 14
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen