Vinkassen no. 107 A
Vinkassen no. 107 A
TEMA: Topvine fra 6 gode Vinlande
HUSK – denne kasse skal bestilles særskilt
Tenuta Roccas Nebbiolo d’Alba ”Vigna Sorì Ornati” DOC 2016 Italien
Produceret på Nebbiolo fra de af familiens marker, der ligger perfekt placeret mod syd-sydvest på de stejle skråninger nedenfor selve vingården. Vinifikationen er traditionel, og vinen lagres på egetræsfade i mindst et år.
Resultatet er en smuk og granatrød rødvin med en god intensitet. I næsen er vinen intens, blomstret (violet), frugtagtig (blomme og hindbær) og med krydrede noter. Smagen er tør, varm og kraftig med lette og elegante tanniner.
Vinen er blød og afbalanceret, men samtidig med en god og stram friskhed. Serveringstemperaturen må ikke overstige 16/18 grader. Denne dejlige Nebbiolo er velegnet til alt flyvende vildt samt til retter med lamme- og oksekød, og gerne med lidt kraftigt tilbehør.
R og G DOC 2014 Rioja, Spanien
To kulturer og to forskellige vinfremstillingsstile, men et fælles mål, har sammenbragt den franske vinproducent og konsulent Michel Rolland og den spanske vinvisionær Javier Galarreta.
De tror begge på, at Spanien har et fremragende terroir, og de har den know-how, der skal til for at lave gode kvalitetsvine. Med den nyeste vinfremstilling og vinmarker beliggende mellem 450 og 700 meters højde er denne vin fremstillet af druer af udbyttefattige vinstokke på mindst 25 år omkring landsbyen Labastida i Rioja Alavesa.
Vinen består af 100% Tempranillo. Udvælgelsen af druerne udføres ved hjælp af Vistalys, en optisk udvælgelsesform fra Bucher Vaslin, som udfører en streng kontrol, så kun perfekte druer går igennem. Stilkene fjernes fra druerne uden at mose dem. Vinen er i alt modnet i 10 måneder i nye amerikanske egetræstønder.
Farve: Dette er en stærkt koncentreret og meget mørk rødvin. Næse: En livlig, delikat næse med lakrids og friske frugtaromaer af Tempranillo-sorten, med krydrede elementer. Essentielle aromaer af frugtkompot. Smag: Elegance, kompleksitet og energi. På smagen viser den bløde tanniner og lakrids, en fløjlsagtig struktur og en lang, lækker og vedholdende finish. Til mad: Rødt kød.
Cote de Nuits-Village 2014, Maison Gille, Frankrig
En lækker og let krydret vin med masser af power i smagen. Der er faktisk tale om lidt af et røverkøb, når man tager det generelle prisniveau i Bourgogne i betragtning.
Druerne vokser på Domaine Gilles marker i den sydlige del af Nuits-Saint-Georges og på bakkerne ved Premeaux-Prissey, Corgoloin og Comblanchien. Alle vinstokke har en alder på mere end 60 år.
Høsten foregår manuelt, og vinifikationen starter med en “kold maceration” i 5 dage efterfulgt af den alkoholiske gæring, som startes med omgivelsernes naturlige gær. Vinen lagres efterfølgende i minimum 18 måneder på “medium toasted” egefade, hvoraf 1/3 fornyes hvert år.
Vinen har en flot og brilliant farve. I næsen fornemmer man toner af solbær og mørke bær i det hele taget, men også en lidt krydret undertone. I munden har vinen en excellent struktur. Den er kraftig og kompleks med en fyldig, kraftig og krydret afslutning.
Vinen, som bør serveres ved en temperatur på mellem 16 – 18 grader, er meget velegnet til grillretter, sammenkogte kødretter og krydrede retter. Det er også en perfekt vin at sætte til gode modne oste.
Vallegre Tinto, DOC Douro 2014, Vista Alegre, Portugal
En rigtig god “value for money” rødvin, der er produceret på Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz og Sousão. Vinen lagrer i 9 måneder på franske egefade.
Portvinshuset Vallegre ejes af Cunha Barros familien, der gennem fire generationer har været dybt engageret i portvinsproduktion. Familiens aktiviteter udspringer primært fra Quinta Vista Alegre, der ligger dybt inde i Dourodalen ved byen Pinhão. Quintaens vinmarker dækker et areal på omkring 55 hektarer beplantet med regionens bedste druesorter, bl.a. Touriga Nacional, Touriga Franca, Roriz og Tinto Cão. Vinstokkene er meget gamle, enkelte er tæt ved 100 år.
På Quinta Vista Alegre anvender man stadigvæk de gamle “Lagars”, hvor druerne trædes med de bare fødder i flere timer, til de absolut bedste portvinskvaliteter.
Vallegre ejer også den gamle familieejendom Quinta Valle Longo samt to andre små ejendomme. Familien har fokus på produktion af portvine, men laver også hvert år en pæn andel bordvine af allerhøjeste kvalitet.
Zinfandel Reserve, 2014, Wollridge, Lodi, Calfornien
En meget lækker og velsmagende Zinfandel fra Lodi-regionen i Californien. Californiens vinstolthed er uden sammenligning Zinfandel druen. Og regionen Lodi i Central Valley betragter sig selv som hovedstaden for Zinfandel. Der produceres da også omkring 40% af den bedste californiske Zinfandel i Lodi – heraf mange på “old vines” – så der er noget om snakken.
Nogle af vinstokkene i regionen kan dateres helt tilbage til 1880´erne.
Vinen produceres på druer fra én af de bedste og mest anerkendte vingårde i Lodi, som hvert år frasælger en del af produktionen under synonymet “Wollridge”. Vinen har gennemgået en vinifikation på topmoderne udstyr, og det er udelukkende druer fra gamle vinstokke, der har været anvendt. Wollridge lagres på amerikanske egefade i en periode på 6 måneder, inden vinen afskibes og tappes på flaske.
Wollridge Zinfandel reserve er et meget fyldigt og velsmagende glas vin. I duften fornemmes toner af sødmefuld frugt, peber, vanilje og brombær. Farven er tæt og mørk. I munden føles vinen fed, tæt og koncentreret med et dejligt lille aftryk fra fadlagringen med skønne toner af vanilje.
Det er ZIN i den bedste udgave af “value for money”.
Serveringtemperaturen bør ligge mellem 16-18 grader. Wollridge Zinfandel er velegnet til retter med rødt oksekød, lam, kraftige og let krydrede kødretter som andesteg, flæskesteg. Den er også anvendelig til gode oste, herunder kraftige blåskimmeloste.
5 af 5 stjerner i VinAvisen.dk, der skrev; “Vellavet og meget dejlig rødvin med en bred smag, der fylder munden. Der er blød frugt, eukalyptus, laurbær, lavendler … smagepanelet var på vild jagt efter noter. Nogle af dem skal nok være rigtige!”.
Petit Syrah 2014, Stark-Conde, Stellenbosch, Sydafrika
En flot, lækker og kraftig Syrah med en næsten Nordrhône-agtig krydret næse af friskkværnet sort peber.
Druerne til vinen høstes fra to forskellige parceller. Den højest beliggende parcel, hvor undergrunden indeholder granit, giver vin med elegance og en blød garvesyre, mens den lavere beliggende parcel, hvor undergrunden er meget stenet, giver mere robuste vine med et højere indhold af tanniner.
Vinen er fadlagret i 22 måneder på en kombination af 300 liters egefade fra forskellige franske bødkere. 30% af fadene er helt ny eg.
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Vinen er som skræddersyet til krydrede og kraftige kødretter.
1 fl. Nebbiolo d`Alba | 179,- |
1 fl. R og G Rioja | 199,- |
1 fl. Cote de Nuits | 260,- |
1 fl. Vallegre tinto | 79,- |
1 fl. Zinfandel | 109,- |
1 fl. Petit Syrah | 179,- |
Kassens samlede værdi | 1.005,- |
Rabat: | 201,- |
Du betaler | 804,- |
Ved køb af Vinkassen no. 107 A får du ét lod
Ved køb af vinkassen no. 107 + 107 A + 107 B får du
tre lodder i månedens lodtrækning om:
1 Gavekort. Værdi 250,-
Vinkasserne er klar i uge 32
Tlf. 21783592 E mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.