Vinkassen no. 93
“VINKASSEN” no. 93
— Tema: 20 års JUBILÆUM som vinimportør —
Den 14. april 1997 fik ENR-Vin den første sending vin til Vrå – vine fra Castelvecchio i Toscana. Vi har i alle årene holdt fast i denne producent og har altid haft meget glæde af vinene og vores venskab med familien Rocchi. Stefania og Filippo har lovet, at Santa Caterina og Il Castelvecchio DOCG 2013 i denne sending vil blive leveret til – næsten – samme pris som de første, vi fik hjem for 20 år siden. Dette tilbud gælder så længe denne sending varer. Rolig – vi har ca. 2000 flasker, så bare sig til.
Castelvecchio
Castelvecchio kendes helt tilbage fra det XII århundrede, hvor det nuværende vineri og det lille kapel ”San Lorenzo” var en del af det område, som var ejet af Cavalcanti-familien.
I dag er det familien Rocchi, der ejer og driver vingården, som består af ca. 80 ha med vinmarker og oliventræer.
Søskendeparret Stefania og Filippo har gennem de tyve år, vi har kendt dem, hele tiden forbedret kvaliteten på deres vine. De følger stadig det traditionelle, toscanske produktionssystem for at opretholde deres DOCG-status. Herudover eksperimentere Filippo med andre druesorter og blandinger – et af resultaterne heraf er Supertoscaneren ”Il Brecciolino”, som får masser af guldmedaljer og tre glas i Gambero Rosso.
Deres olivenolie er den bedste, vi har smagt. Duftende, grøn, tyk og med peber- og krydderinoter i duft og smag. Prøv et par dråber på ristet brød med et lille nip salt!!!
Skulle nogen få lyst til at holde ferie på vingården, er der et gammelt landhus med fem lejligheder, stor have, svømmebassin og mulighed for gode vinsmagninger. Bare sig til, – vi hjælper til, og I får 10 % reduktion på lejen. Se meget mere på deres hjemmeside www.castelvecchio.it
San Lorenzo, Bianco 2015, IGT, Castelvecchio, Toscana.
Vinen er fremstillet på 50 % Malvasia og 50 % Trebbiano. Den er produceret under meget streng temperaturkontrol (aldrig over 16 gr. i gæringsperioden). Dejlig frisk, let gylden, aromatisk hvidvin, som er velegnet til velkomst, fisk, skaldyr og lyst kød. Serveres v. 10 gr.
L`Aquidolci, rosato 2013, IGT, Castelvecchio, Toscana.
Fremstillet på 100 % Sangiovese – ligesom hvidvinen, San Lorenzo, fremstillet under streng temperaturkontrol. Flot rosé, velegnet som aperitif og som ledsager til alle fiske- og skaldyrsretter – ligeså til lyst kød. Serveringstemp. 10 gr.
Der producers meget få flasker, da Filippo, ud over eget forbrug, kun leverer til et par venner, en restaurant i Firenze og ENR-VIN, Vrå, DK
Chianti Santa Caterina, 2013, DOCG, Castelvecchio.
Produceret på 90 % Sangiovese og 10 % Canaiolo. Efter ændring af DOCG-bestemmelserne i 2002 behøver der ikke mere at være forskellige druer inkl. hvidvinsdruen Trebbiano i Chianti DOCG. For at ”styre” Sangiovesedruen har Santa Caterina været 7 mdr. i barriques. Fremstår med en varm, blød farve, begyndende tropefrugt. I munden har den fylde, frugt og en typisk let krydret eftersmag. Velegnet til alle kødretter og ost.
Serveres v. 18 gr
Il Castelvecchio, Chianti Colli Fiorentini 2013, DOCG, Toscana.
Produceret på 90 % Sangiovese og 10 % Merlot, der giver fyldig vin med intens duft og en næse med let fadpræg. Lagres i 12 måneder på egetønder og yderligere 6 måneder på flaske før salg. Koncentreret vin med flot frugt. Den er en typisk repræsentant for den nye mere frugtagtige “Chianti-stil”. Velegnet til kødretter og kraftige oste. Serveres v. 18 gr
”Vigna La Quercia”, 2013, DOCG Riserva, Castelvecchio, Toscana.
Fremstillet på 90 % Sangiovese og 10 % Cabernet Sauvignon. I modsætning til ”den gamle” Riserva 2001 har denne vin kun været 12 mdr. på barriques. Det giver vinen et mere moderne præg, hvor man tilstræber, at egefadene får mindre dominans, hvorved druernes friskhed og frugt fremhæves. 92 point i WineSpectator.
Normalpris | Jubilæumspris | I alt | |
2 fl. San Lorenzo | 79,- | 63,- | 126,- |
1 fl. L`Aquidolci | 79,- | 63,- | 63,- |
5 fl. Santa Caterina | 79,- | 59,- | 295,- |
3 fl. Il Castelvecchio | 99,- | 79,- | 237,- |
1 fl. La Quercia | 155,- | 125,- | 125,- |
I alt: | 846,- | ||
Bonusflasken: 1 fl. Il Castelvecchio | 99,- | 79,- | 79,- |
Kassens værdi | 925,- | ||
Jubilæumsrabat: | 258,- | ||
Jubilæumspris: |
667,- |
Du får 1 lod pr. vinkasse du køber: 93, 93 A eller 93 B – og deltager i lodtrækning om:
1 fl. La Quercia Chianti Riserva 1½ liter i original trækasse – værdi 325 kr.
Kassen leveres i uge 15 – eller kom forbi og hent den – kassen er klar fra d. 8.4.
Sidste frist for afbestilling: 9.4.
Tlf. 98981635; mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.